13. maj 2021
Sfo?erne var påvirket af coronapandemien i starten af året. Billedet her er fra legepladsen ved Sorø Borgerskoles sfo. Foto: Thomas Olsen
Sfo?erne var påvirket af coronapandemien i starten af året. Billedet her er fra legepladsen ved Sorø Borgerskoles sfo. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere penge kan være på vej til sfo-forældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere penge kan være på vej til sfo-forældre
Sorø - 14. april 2021 kl. 15:53
Af Martin Pedersen

Forældre til børn i dagpleje, vuggestue, børnehave og sfo fik penge tilbage fra Sorø Kommune i maj 2020 efter en coronanedlukning. Nu kan forældre til sfo-børn se frem til at få flere penge retur.

arrow Læs også: Politiker vil belønne forældre der holder børnene hjemme

Årsagen er, at kommunen gerne vil anerkende over for forældrene, at sfo 1 og sfo 2 igen var påvirket af corona-nedlukningen i starten af 2021. Det var ikke en normal, fuld åbning.

I en periode under skolernes nedlukning har børnenes kun kunnet møde i nødpasning i sfo'erne, og åbningstiden har været forskellig på de forskellige klassetrin.

I foråret 2020 fik børnefamilierne en halv månedstakst tilbage. Men denne gang lægger kommunen op til, at forældre til børn i sfo skal have en hel måneds sfo-takst tilbage.

For forældre til et barn, der har en fuldtidsplads i sfo 1, vil kompensationen være på 1485 kroner.

Det er den reelle pris for det enkelte barns sfo-plads, der betales tilbage. Søskenderabat, socialpædagogisk friplads og økonomisk friplads er altså ikke en del af kompensationen.

Samlet set regner Sorø Kommune med at betale 669.750 kroner tilbage til sfo-børnenes forældre.

Forslaget om tilbagebetaling er blevet godkendt i børne- og undervisningsudvalget, men skal også godkendes af politikerne i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, før det kan gennemføres. Politikerne har foreslået at tage pengene fra kommunekassen.

Det er ikke første gang, at Sorø Kommune kompenserer forældre efter en coronanedlukning.

I maj 2020 besluttede politikerne, at børnepasningens kvalitet og vilkår havde været så påvirket af coronapandemien, at forældrene skulle have en halv månedstakst tilbage. Det gjaldt både for børn i kommunale og private dagtilbud og i sfo'er.

Kompensationen var på op mod 1500 kroner per barn, og for Sorø Kommune var det en samlet udgift på 1,4 million kroner.

Dengang var det en aftale i Folketinget, der gav landets kommuner mulighed for at kompensere forældrene.

arrow Coronakrisen udløser rabat på børnepasning
12. maj 2020 kl. 18:07 Opdateret: kl. 16:37
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk