19. november 2017
Røde Kors Hjemmet i Sorø kan fejre 50 års jubilæum. Her ses centerleder Britta Kvist. Foto: Martin Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Røde Kors Hjemmet i Sorø kan fejre 50 års jubilæum. Her ses centerleder Britta Kvist. Foto: Martin Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En helt særlig atmosfære fylder 50 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En helt særlig atmosfære fylder 50 år
Sorø - 09. november 2017 kl. 06:37
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

92-årige Lise Gornitzka er en rigtig levekvinde. Hun er uddannet tresproglig korrespondent - engelsk, tysk og spansk - og har både rejst og oplevet meget.

En stor del af sit liv har hun tilbragt sammen med sin nu afdøde mand Stefan Gornitzka. Ægteparret flyttede ind i en af plejehjemmets lejligheder med have for 10 år siden. På det tidspunkt var Lise Gornitzkas mand for syg til at bo derhjemme.

- Min mand sagde, at hvis vi nogensinde skulle på plejehjem, så skulle det være Røde Kors Hjemmet. Og så søgte jeg det, da det blev nødvendigt, fortæller hun til DAGBLADET og Sjællandske.

I denne uge kan Røde Kors Hjemmet fejre 50 års jubilæum. På selve dagen - tirsdag - blev det markeret med fælles festmiddag og musikalsk underholdning for de 70 beboere og personalet. Det var personalet selv, der tog initiativ til at samle alle beboerne på dagen, og de knoklede også på for at afvikle arrangementet og få logistikken til at gå op.

Maden fra Lundebos køkken blev afbestilt, og i stedet blev middagen tilberedt i Røde Kors Hjemmets eget køkken. Der var stegte tigerrejer, oksesteg og kaffe og lagkage på menuen.

På fredag bliver jubilæet så fejret med en stor reception for de indbudte gæster. Man forventer at blive omkring 200 mennesker til receptionen.

Lise Gornitzka er en sund og rask og ret selvhjulpen beboer på plejehjemmet i Sorø. Hun fik lov til at blive boende i plejehjemmets lejlighed efter mandens død.

Tæppet på væggen og det antikke chatol i hjørnet vidner om de mange oplevelser gennem årene.

- Jeg kan ikke forstå, at der er gået 10 år, siden jeg flyttede herud. Og otte år siden Stefan døde. Det er absolut et godt sted at bo. Det bedste er ånden i det hele. Vi prøver at hjælpe hinanden. Det er sådan noget, der luner, siger Lise Gornitzka.

Dog har nogle ting også udviklet sig i en negativ retning de seneste 10 år, mener den 92-årige beboer.

- Noget af det værste er, at vores køkken er blevet lukket. Maden er blevet bedre, efter vi er begyndt at få mad fra Lundebo. Men det kan ikke komme på højde med den mad, vi fik i sin tid. For mange mennesker er maden dagens højdepunkt, siger Lise Gornitzka.

Til gengæld er personalet en af plejehjemmets styrker, fortæller hun.

- Personalet er fantastisk. De er så hjælpsomme, som de overhovedet kan være med den tid, de har til rådighed. Det betyder virkelig meget, for det er dem, man er sammen med i det daglige, siger Lise Gornitzka.

Anni Frost Larsen har været tillidsrepræsentant for personalet i 16 år.

Det er hun ikke længere, og hun gik egentlig også på pension i 2014. Men hun arbejder stadig på Røde Kors Hjemmet, nu 19 timer om måneden. Hun kom på arbejdspladsen for første gang i 1972 og blev fastansat i 1982.

- Der er mange, der ikke forstår, at man gider være på den samme arbejdsplads i så mange år. Men det er slet ikke den samme arbejdsplads som dengang. Først boede der unge, kronisk handicappede og derefter ældre. Bygningerne og hjælpemidlerne har også forandret sig meget, siger Anni Frost Larsen.

Nogle år senere kom centerleder Britta Kvist til Røde Kors Hjemmet som 29-årig.

- Jeg havde haft andre lederjob inden. Det var et rart sted at komme, og medarbejderne interesserede sig for beboerne. Og sådan synes jeg også, det er i dag. Der er en bestemt atmosfære eller ånd her, og man har altid gerne villet eksperimentere og prøve nye ting af, siger Britta Kvist.

Både personalet og beboerne deltager i receptionen fredag.

- Det er da noget, jeg har set frem til. Jeg skal have det her jubilæum med, siger Anni Frost Larsen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk