18. oktober 2021
Justitsminister Nick Hækkerup klippede den røde snor over som tegn på, at Dianalund Nærpolitistation er åbnet. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Justitsminister Nick Hækkerup klippede den røde snor over som tegn på, at Dianalund Nærpolitistation er åbnet. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dianalund festede - der blev taget godt imod politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dianalund festede - der blev taget godt imod politiet

Der var fest i Dianalund i dag. Fest med pølsehorn, frikadeller, sodavand og den helt uundværlige citronmåne - så kom ikke og påstå, at politiet ikke har humor.

Sorø - 04. oktober 2021 kl. 19:11
Af Bjarne Stenbæk

Anledningen var nemlig åbningen af den nye nærpolitistation med to betjente, og det kastede også et ministerbesøg af sig, for i en BMW af en kaliber, der ikke opleves så ofte i gadebilledet på disse kanter, kom justitsminister Nick Hækkerup (S) og var med til at fejre den glædelige begivenhed.

Hækkerup beklagede i sin tale, at det på et tidspunkt var nok så populært at centralisere. Centraliseringen ramte også Dianalund, der i 2015 mistede sin landbetjent. Og dermed også mistede noget nærhed og noget tryghed.

- Dianalund er godt nok en dejlig by med et aktivt handelsliv og smuk natur, men som andre steder er der også kriminalitet i området, sagde ministeren.

- Derfor er det godt for borgerne, erhvervslivet, foreningerne med videre, at vi nu kan åbne den nye nærpolitistation. Der er godt nok kun åbent to timer om ugen, men de to betjente møder ind her alle hverdage, og medmindre de er ude på en opgave, kan de naturligvis kontaktes.

Kortere responstid

Borgmester Gert Jørgensen glædede sig over den positive dialog, der har været både mellem ministerium, politiet og kommunen.

- Vi ved fra nærpolitistationen i Sorø, at politiets tilstedeværelse ikke bare giver øget synlighed. Vi kan også notere et fald i antallet af indbrud - også når vi ser bort fra faldet, der skyldtes coronaen, sagde han.

- Responstiden - altså den tid, der går fra man anmelder noget, til politiet når frem, er også faldet. Fra næsten 15 minutter til 10 minutter. Og fem minutter er altså lang tid, når man venter.

Lige i midten

Direktør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lene Frank, fortalte, at når valget var faldet på Dianalund, skyldtes det også, at byen ligger lige midt i mellem Stenlille og Ruds Vedby - og så har den et naturligt samlingssted i Dianalund Centret.

- De to betjente skal ikke være med i beredskabet, der rykker ud. De skal heller ikke efterforske. Men de skal arbejde forebyggende, fortsatte hun.

- En af opgaverne kan eksempelvis være at opsøge de unge mennesker, der kan forstyrre og skabe utryghed med deres knallerter, eller når de spiller musik til ulempe. De kan også tage en snak med socialt udsatte og på andre måder gøre en forebyggende indsats. Det er to erfarne betjente med et godt lokalkendskab, der får deres daglige arbejde her.

Lene Frank fortalte også, at der er en udvidelse på vej på nærpolitistationen i Sorø. Her skal der fremover være tilknyttet syv betjente, og åbningstiden udvides fra fire til 19 timer ugentligt.

Efter talerne klippede Nick Hækkerup den røde snor ind til de lokaler, der nu bliver arbejdsplads for betjentene Kasper Nygaard og Anders Grønbech.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk