26. februar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi ønsker os fortsat en koordinator

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi ønsker os fortsat en koordinator
Sorø - 21. februar 2021 kl. 13:42
Af Lise Kiving, formand, Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Sn.dk bragte forleden en artikel, som fortalte om et vigtigt punkt på Social og Sundhedsudvalgets seneste møde. Der var en orientering fra Fagcenter Social og Sundhed om, hvordan det nye hjerneskadeteam har fungeret i 2020, hvor vi alle stort set har været lukket totalt ned på grund af coronakrisen.

Udvalgets formand Lars Schmidt fortæller i artiklen, at Hjerneskadeforeningen sendte et bekymringsbrev til Sorø Kommune, da nedlæggelsen af stillingen som hjerneskadekoordinator kom på tale for et par år siden. Hjerneskadeforeningen lokalt og Danske Handicaporganisationer i Sorø udarbejdede desuden to høringssvar til budget 2020, hvor oprettelsen af et hjerneskadeteam som erstatning for hjerneskadekoordinatoren blev besluttet. Vi vidste, at der blandt kommunens egne specialister på sundhedsområdet var en alvorlig bekymring om, hvordan det ville gå, når der skulle spares på ressourcerne på hjerneskadeområdet.

Dengang mente vi, at det ikke var optimalt at nedlægge koordinatorstillingen. Og vi synes stadigvæk, at den bedste løsning er at have en specialuddannet hjerneskadekoordinator ansat, selvom vi naturligvis har et fint samarbejde med det nye team.

Vi har stadigvæk et stort ønske om, at det overvejes i det udviklingsarbejde, der forestår med at gøre servicen overfor borgerne bedre, at gøre »indgangen« enklere på hele hjerneskadeområdet ved at udmelde ét og kun ét telefonnummer, og kun én mailadresse, som fører direkte ind til en ansvarlig medarbejder. Det vil gøre det meget lettere for en borger med en hjerneskade, de pårørende og andre ikke at skulle gætte sig frem til, om henvendelsen drejer sig om sundhed, social service eller jobrelaterede forhold.

Der var i 2020 i alt 80 borgere i kommunen, som blev ramt af en erhvervet hjerneskade. Vi vil gerne give en stor ros til hjerneskadeteamet for at have klaret den svære opgave, det må have været at erstatte en fast, faguddannet medarbejder med stor specialviden på en tilfredsstillende måde.

Lars udtaler, at både Fagcenter Social og Sundhed og Social og Sundhedsudvalget er tilfredse med redegørelsen og dermed også med den indsats, som teamet og kollegaerne har ydet under de utroligt vanskelige forhold for alle under coronakrisen. Når dette er konklusionen efter udvalgets behandling, så må vi fra Hjerneskadeforeningens side også udtrykke stor tilfredshed, for så tyder alt på, at det nye hjerneskadeteam og indsatsen for borgere med en hjerneskade og deres pårørende har fungeret godt.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk