4. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Måske en stormoské

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Måske en stormoské
Sorø - 12. juli 2020 kl. 17:40
Af Morten Peter Jørgensen, Vestervej 1, Stenlille
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så blev spændingen udløst, Dansk Folkeparti havde "breaket" denne sommers store forsøg på at skabe en debat om en mulig stormoské i Sorø. Det overraskede mig ikke, at det er et forslag, der handler om muslimers ret til at dyrke deres religion, slet ikke. Det, der virkelig overrasker mig, er, at vi skal frygte for at moskéen skal placeres i Sorø. Er der nogen, der nogen sinde har nævnt, at de vil lave en moské i Sorø?

Jeg ved ikke præcis, hvor mange muslimer, der er i Sorø, men ifølge Danmark Statistik er der ikke mange statsborgere fra muslimske lande, der er bosat i Sorø Kommune. Det er primært folk med polsk statsborgerskab, der optræder i statistikkerne. Ifølge min helt egen statistik vil de statsborgere fra muslimske lander, der er bosiddende i Sorø, ikke kunne fylde den lokale biograf, så en stormoské er nok i overkanten.

Nu skal man jo huske at tage DF alvorligt, så jeg tager lige DFs forslag op fra "spøg og skæmt kassen", og da jeg ved, at DF til stadighed bliver trykket på maven af Nye Borgerlige, er jeg indforstået med, at der skal komme lidt "godt" fra DF i sommervarmen. Problemet er bare, at det forslag har tidligere folketingsmedlem fra DF, Martin Henriksen, rejst rund med i flere år, og nu er han slet ikke i Folketinget længere.

Måske skal man opfinde noget nyt, hvis ikke "de andre" har taget alle de gode muslimforslag.

Tilbage til den kommende stormoské, som forventelig vel sagtens skal ligge på "Akademigrunden", så er der jo regler, man skal overholde, inden man går i gang med at bygge en stormoské. Man skal jo sørge for de rigtige godkendelser, herunder byggetilladelser, og det skal man jo også, hvis man vil udvide sin svinebesætning eller påbegynde opførelse af et kolonihavehus. Ellers kan man jo blive dømt til at rive det hele ned igen, og det har man jo ikke rigtigt lyst til, vel.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk