31. juli 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvornår bliver rabatterne slået?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvornår bliver rabatterne slået?
Sorø - 20. juli 2021 kl. 16:10
Af Jens Nygaard (V), formand for teknik- og miljøudvalget i Sorø Kommune

Der er i øjeblikket stor interesse for slåning af vejrabatter. Lad mig derfor kort ridse op, hvordan det foregår i Sorø Kommune, når Vej og Park hvert forår slår de ca. 600 kilometer med kommunale vejrabatter.

Arbejdet starter i slutningen af maj, hvor rabatterne slås langs alle frøgræsmarker for at undgå krydsbestøvning. Herefter starter arbejdet med at slå oversigtsarealer og rabatter langs landevejene. Vi slår langs de store veje først med fokus på at skabe gode oversigter ved sidevejene og vejkryds samt sikre, at kantpæle og anden vejafmærkning er tydelige.

Når de store veje er slået, kommer turen til de mindre veje. Dette er helt normal praksis i andre kommuner og hos Vejdirektoratet. Slåning af alle rabatter og oversigtsarealer tager cirka fem uger.

Uanset om rabatten er slået eller ej, er det vigtigt, at man som bilist følger færdselsloven og kører efter forholdene. Hvis oversigten er dårlig i et sving - uanset årsagen - så sætter man farten ned og trækker så langt ud til siden, som man kan. Dette gælder også ved bakketoppe og i sving, hvor hække, huse, træer, marker eller andet blokerer udsynet.

Hvis vi alle kører efter forholdene og sikrer os, at vi ikke kører hurtigere end, at vi kan nå at orientere os i trafikken, så er vi med til at passe på os selv og hinanden, mens Vej og Park tager hånd om rabatterne.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk