25. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvad mener S egentlig om udlændingepolitikken?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvad mener S egentlig om udlændingepolitikken?
Sorø - 18. oktober 2020 kl. 14:30
Af Lars Damgaard og Lars Schmidt

Debat: Poul Nyrup Rasmussen udtalte i 1999 de berygtede ord: »Set med mine øjne - stuerene, det bliver I aldrig!« Henvendt til Dansk Folkeparti.

Nu har Socialdemokratiet endelig erkendt, at DF havde ret - og de tog fejl. Mette Frederiksen udtalte i sin åbningstale af Folketinget "... Fortidens udlændingepolitik var en fejl, så enkelt kan det siges". Dermed en fortsættelse af den nye socialdemokratiske linje, som vi så i valgkampen.

Men man kan undres. Taler de ikke sammen i Socialdemokratiet. Er der mon en mail der er gået tabt. Eller er Socialdemokratiet i Sorø simpelt hen uenige med sit eget parti og modarbejder deres egen partiformand.

Hvis Socialdemokratiet i Sorø mener, at vi er så ressourcestærke og rige i Sorø - og at Sorø er alt for trygt, så fair nok, så ring da endelig til jeres egen udlændinge- og integrationsminister. Socialdemokratiet siger, at der blot er tale om en hensigtserklæring - ok, betyder det så, at I ikke rigtig mener det?

Hvis der nu er en smule konsekvens hos Socialdemokratiet, så kunne de jo blot ringe til ministeren og sige, at den socialdemokratiske vælgerforening sagtens kan tage 50 migranter, som de så kan have på kost og logi.

Heldigvis må man antage, at regeringen er fløjtende ligeglad med hensigtserklæringer, selv fra deres egne byrådsgrupper. Enten står de til en kammeratlig samtale om at følge partilinjen, eller også er der tale om et parti, hvor man siger et og gør noget andet.

Vi kvitterer for, at vores samarbejdspartnere i Venstre og Konservative stemte sammen med os.

Kommunalvalget nærmer sig, og hvis man vil værne om en tryg Sorø Kommune, fri for kvindeundertryggende parallelsamfund, styret af Sharia lovgivning - så skal man nok tænke over, om det er trygt at sætte sit kryds ved Socialdemokratiet.

Lars Damgaard og
Lars Schmidt
Dansk Folkeparti

Sorø

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk