22. august 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Faciliteter skal bevares

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Faciliteter skal bevares
Sorø - 15. februar 2019 kl. 15:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For ikke så længe siden udsendte Danmarks Idrætsforbund en rapport om medlemsudviklingen i foreningerne i Sorø Kommune. Den viste, at medlemstilgangen for foreningslivet som helhed ikke var tilfredsstillende, nærmest lidt negativ. Men når man nærlæste rapporten, var der store forskelle.

To idrætsforeninger havde særdeles positiv udvikling.

Rapporten omfattede ikke spejdergrupper, men når man undersøgte deres situation i kommunens interne oplysninger var den, at én gruppe havde meget stor medlemsfremgang, mens resten blødte. Folkeoplysningsrådet indkaldte de tre foreninger til en drøftelse for at se om der var nogen fælles træk, som man kunne lære af, og det var der. Alle tre foreninger havde taget nye aktiviteter op.

Ikke noget der adskilte sig væsentligt fra det, de allerede gjorde, snarere et tvist af de aktiviteter, man allerede havde.

Alle tre foreninger, der havde været meget aktive og fremgangsrige foreninger, var afhængige af et godt hjemmemarked - de nye medlemmer boede tæt ved klubhuset.

For mig siger det noget om, at kommunen skal være meget forsigtig med at nedlægge faciliteter, der huser foreningslivet.

Det er kendt, at de foreninger, det går ud over, mister medlemmer, men det gør det også sværere at få nye, hvis ikke foreningen har et tilholdssted i lokalområdet.

Så hvis kommunen vil fremme aktivitetsniveauet for børn og voksne, er det man skal satse på nok først og fremmest tilholdssteder for foreningerne.

Ole Ring
formand for folke-
oplysningsrådet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk