14. november 2018
Foto: Hans-Jørgen Johansen
Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Den tossede rundkørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Den tossede rundkørsel
Sorø - 16. august 2018 kl. 19:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dette er mit første læserbrev.

Jeg har tidligere haft lyst til at kommentere forskellige ting, men som regel har manglende tid fået skyld for, at det ikke er blevet til noget.

Nu er jeg blevet pensionist, så derfor kan den undskyldning ikke bruges mere.

Som overskriften antyder, handler det om den nye rundkørsel ved Kalundborgvej i Sorø. Måske er det også, fordi det handler om noget, jeg tidligere har beskæftiget mig med.

Vi var mange, der sidste år glædede os over, at nu kom arbejdet endelig i gang.

Desværre kunne vi efter et stykke tid pludselig konstatere, at alle havde forladt pladsen, og alle maskiner blev fjernet.

Jeg fik dengang, fra pålidelig kilde oplyst, at Vejdirektoratet, som stod for projekteringen havde lavet en fejl med nogle koter, og at nu skulle der ske en omprojektering, inden arbejdet kunne færdiggøres.

Det viste sig åbenbart at være en større fejl, for en del af det, som var bygget op, blev gravet af igen.

Da kantstenen var sat, kom der naturlig nok nogle kommentar om den noget tåbelige måde, disse kantsten var anbragt på.

Dengang blev det oplyst, at det var, fordi der var flere veje, der skulle mødes, og så måtte det være sådan.

Jeg kan huske, at jeg dengang tænkte, at den forklaring er der vist meget få mennesker, som tror på. Da koterne blev rettet, har man tilsyneladende glemt også at rette koterne på kantstenene.

Nu viser det sig, at den pågældende ingeniør ikke mere er ansat i Vejdirektoratet, og det er måske godt det samme.

Der er tilsyneladende lidt uoverensstemmelser med entreprenøren om pris og kvalitet, men det skal jo nok blive løst.

Det der bekymrer mig mest er, at den tossede måde kantstenene er sat på, tilsyneladende ikke vil blive ændret. Hvis det bliver, som det er nu, vil det i mange år ligge, som en skændsel over dansk anlægsarbejde, og man kan blive i tvivl, om man skal grine eller græde.

Nogen har tilsyneladende begået en fejl, og efter al sandsynlighed er det Vejdirektoratet.

Det er helt uforståeligt, at Sorø Kommune ikke kræver arbejdet omgjort.

Jeg har vanskeligt ved at se for mig, at en privat virksomhed begår en sådan fejl og slippe godt fra det.

Jeg håber virkelig, at nogen tager sig sammen og kræver arbejdet udført på en ordentlig måde.

Birger Behn Olsen
Skjalm Hvidesvej 3

Sorø

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk