18. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Den gode borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Den gode borgmester
Sorø - 02. august 2021 kl. 10:00
Af Bent Frederiksen og Finn Pilgaard Beyer, Dianalund

Undertiden bliver vi skældt ud for at blande os i lokalpolitik, når vi nu ikke selv stiller op til valget - særligt af konservative partimedlemmer, men også af socialdemokrater og liberalister.

Forståeligt nok - måske. Hertil kan vi kun svare: Lokalpolitik, og politik i det hele taget, er et offentligt anliggende, som vedkommer alle borgere.

Herom sagde Platon (428-348 f.Kr.): "Prisen, som gode mænd betaler for at være ligeglade med offentlige anliggender, er at blive hersket over af onde mænd..."

Platon var græsk filosof og grundlægger af Akademiet. Altså ikke Sorø Akademi - men Akademiet som begreb. Og sandt nok, det var før, man regnede med kvinder og slaver. Det gør vi nu, og vi vil ikke herskes over af "onde mænd og kvinder" - derfor blander vi os.

Vi tror ikke, at der i vores kommunalbestyrelse findes onde mænd og kvinder. Men måske nok medlemmer, som kunne være en anelse bedre udrustet med bl.a. lederegenskaber. Hvilke egenskaber er det så, vi efterspørger hos politikerne og især hos vores kommende borgmester? Jo, det kan siges forholdsvist enkelt: Vi efterspørger en borgmester, der uanset partifarve vil være ydmyg over for opgaven og det faktum at være valgt af borgerne og sine kolleger.

Derudover at have visioner og være passioneret i forhold til opgaven. At have borgerne i centrum og træffe åbne og gennemskuelige beslutninger. At være indstillet på at lære nyt og samarbejde bredt. At tåle - og svare på kritik.

Og til slut, at behandle de tre gamle kommuner, som i dag udgør Sorø Kommune, med respekt og ligeværdighed. Herunder at lytte til borgernes ønsker for lokalområdernes udvikling.

Det er derfor, vore lokale politikere efter vores opfattelse må pege på en ny borgmester efter valget. En, der uanset partifarve kan og vil være "den gode borgmester" for hele Sorø Kommune.

Og som det sidste: Vi har intet imod Gert Jørgensen som menneske, for så godt kender vi ham ikke. Vi har heller intet imod anstændig og vel underbygget kritik af vore synspunkter.

Fortsat god sommer.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk