22. januar 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Alle sagde fra over for hvidvask og snyd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Alle sagde fra over for hvidvask og snyd
Sorø - 10. januar 2019 kl. 21:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle de byrådspolitikere, der på mødet den 19. december udtalte sig om forlængelsen af bankaftalen med Danske Bank, udtrykte forargelse over den hvidvask og det skattesnyderi, der har fundet sted.

Det er ikke kun Enhedslisten, der siger fra overfor hvidvask og skattesnyd. Det gør alle!

Alle er også enige om, at hvidvask og skattesnyd skal have konsekvenser. Det er domstolene, der skal dømme de skyldige i disse sager, som i alle andre sager, hvor der sker lovovertrædelser. Det er ikke en sag for Byrådet i Sorø.

Bo Mouritsen skriver i sit debatindlæg, at Radikale Venstre ikke kunne støtte et forslag om, at Sorø bør finde en bankforbindelse, der hverken er dømt for hvidvaskning eller skatteunddragelser. Bo Mouritsen skriver, at Radikale Venstre stemte blankt. Hvad er det for noget sludder!

Spørgsmålet var slet ikke til afstemning i Byrådet. Det meste af Bo Mouritsens debatindlæg om bankaftalen er nogle forvrøvlede usandheder. F.eks. at Radikale Venstre i Sorø hele vejen har modarbejdet den indsats, der skal sige fra overfor bankernes grådighed. Den påstand kræver dokumentation.

Radikale Venstre er tværtimod et af de partier, der på Christiansborg arbejder konstruktivt og målrettet på at komme snyd og grådigheden til livs i finanssektoren og i de store virksomheder.

Bjarne Kjems
Medlem af
Radikale Venstre, Sorø

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk