25. marts 2019
Josefine Jæger fik lavet sig et festligt hårspænde af brugt plastic og også en lille pung med kæde. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Josefine Jæger fik lavet sig et festligt hårspænde af brugt plastic og også en lille pung med kæde. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De unge er gode til det med genbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De unge er gode til det med genbrug
Sorø - 15. februar 2019 kl. 10:22
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bæredygtighed er et ord, som otte-årige Josefine Jæger og storesøster Selma på 11 år ikke gør så meget brug af i det daglige, men de ved, hvad det handler om i praksis.

- I skolen har vi haft om miljø, men vi er også gode til det derhjemme, fortæller Josefine Jæger, der bor i Espergærde, men i vinterferien er på besøg hos mormor, der bor i Sorø.

Mormor Gyda Nielsen har taget børnebørnene med på Sorø Museum, som i forbindelse med særudstillingen »Accessories« har lavet et ferieværksted med genbrug som tema.

I tre dage har børn og unge haft mulighed for at pifte en hue op med stof eller perler, bruge gamle knapper til pynt i et smykke eller lave et hårspænde af en plasticpose.

- Hvis der er hul i noget tøj, kan min mor reparere det, eller vi kan lave det om til noget andet sjovt, siger Selma Jæger på 11 år.

Familien har også forvandlet tomme, skyllede tomatdåser til fine blyantsholdere ved at dekorere dem med papir eller stof.

- Hvis vi laver noget tøj om, er det ikke sikkert, jeg går så meget med det, men det er sjovt at lave, mener Selma Jæger.

Særudstillingen »Accessories«, som også handler lidt om bæredygtighed, kan ses på Sorø Museum frem til 21. april 2019. Du kan se tasker, handsker, tørklæder, hatte og kapper. Og meget mere. Åbningstiderne er tirsdag-torsdag klokken 11 til 16, lørdag klokken 11-14 og søndag klokken 13-16.

Det skriver DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk