11. november 2019
Humøret stiger, når man har været til genoptræning på »Kræftholdet«. Det mener i hvert fald Helen Larsen fra Sorø (forrest), der har fået meget ud af både den fysiske træning og samtalerne med de andre på holdet. Her er hun sammen med Joan Højlund Kjær og fysioterapeut Alexander Kay.Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Humøret stiger, når man har været til genoptræning på »Kræftholdet«. Det mener i hvert fald Helen Larsen fra Sorø (forrest), der har fået meget ud af både den fysiske træning og samtalerne med de andre på holdet. Her er hun sammen med Joan Højlund Kjær og fysioterapeut Alexander Kay.Foto: Mie Neel
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De både smiler og sveder på kræftholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De både smiler og sveder på kræftholdet
Sorø - 19. oktober 2019 kl. 09:01
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For Helen Larsen på 72 år blev et genoptræningsforløb efter kræft vejen op fra et dybt, sort hul.

Det er helt forkert, at Sorø Sundhedscenters motionshold for kræftpatienter hedder »Kræftholdet«. Ordet emmer af noget deprimerende og fuldstændig håbløst.

Og det er faktisk det modsatte, som 72-årige Helen Larsen har fået med sig efter at have dyrket motion på holdet i snart fire måneder.

Hun fik i december 2018 diagnosen kræft i spiserøret og efter stor operation og behandling, var hun i den grad kommet ud af sin ellers gode fysiske form.

- Jeg vidste godt, jeg skulle i gang igen, men helt ærligt så havde jeg ikke fidus til holdtræning på et sundhedscenter. Hvad skulle de kunne gøre for mig?, fortæller Helen Larsen, der i dag må indrømme, at hun tog så grueligt fejl.

Træning med andre kræftramte og fysioterapeuter blev et positivt vendepunkt for Helen Larsen.

- Du er i et dybt, sort hul efter sådan et sygdomsforløb, hvor du har troet, at du skulle dø. Men det at komme her og blive motiveret og guidet til at få fysikken og sindet i gang igen, er helt fantastisk. Jeg tror ikke de aner, hvor stor en forskel de gør, siger Helen Larsen.

Hun har ikke alene profiteret af den fysiske træning, men også mærket, hvordan de gode snakke undervejs med de andre deltagere på kræftholdet har givet hende mod på livet.

- Jeg ser nogle rigtig seje og stærke mennesker, der virkelig kæmper for at komme på fode igen. Det er meget motiverende for mig, og jeg har stor respekt for dem.

Sygdommen har ændret Helen Larsen som menneske, og genoptræningsforløbet på sundhedscentret har været en vigtig brik i den proces.

- Jeg er blevet et mere ydmygt og taknemmeligt menneske undervejs i det her, og der er nogle ting ved mig selv, som jeg er blevet mere bevidst om, og som jeg har fået lyst til at ændre, fortæller Helen Larsen ærligt.

Et af udviklingspotentialerne er ifølge Helen Larsen selv, at hun - især under sygdomsforløbet - har været i en boble, hvor hun var så optaget af sig selv og sygdommen, at hun glemte at lytte til, hvad andre mennesker omkring hende sagde.

- Da jeg blev opmærksom på det, blev jeg virkelig træt af mig selv. Nu prøver jeg at have fokus på at lytte til, hvad andre mennesker siger og ikke afbryde dem hele tiden.

Og så tilbage til navnet »Kræftholdet«. Det bør døbes om, mener Helen Larsen.

- Jeg synes, vi skal kalde det »Livsholdet« eller noget andet mere positivt. »Kræftholdet« er en betegnelse, der minder mig om min sygdom, og det har jeg egentlig ikke lyst til.

Læs mere i DAGBLADET og Sjællandske lørdag - eller i e-avisen på https://sn.dk/kategori/1449

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk