18. august 2018
Adm. direktør Hans Hellstrøm Henningsen er 3. generation i DBI Plastics. Virksomheden, der har godt 80 år på bagen, er indstillet til plastbranchens pris. Foto: Anders Ole Olsen
Adm. direktør Hans Hellstrøm Henningsen er 3. generation i DBI Plastics. Virksomheden, der har godt 80 år på bagen, er indstillet til plastbranchens pris. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DBI Plastics indstillet til branche-pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DBI Plastics indstillet til branche-pris
Sorø - 05. maj 2018 kl. 16:01
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Virksomheden DBI Plastics A/S, der har hovedsæde i Stenlille og produktion i Stenmagle, er nomineret som en af fem kandidater til Plastprisen 2018. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Prisen er indstiftet af Plastindustrien. Det er brancheorganisationens medlemmer, der via afstemning bestemmer, hvem af kandidaterne, der skal have prisen.

Prisoverrækkelsen finder sted 17. maj, der af branchen er udnævnt som Plastdag, i Industriens Hus. Udover æren består prisen af 50.000 kr. og en statuette.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Udover DBI Plastics er virksomhederne Dan-Foam, Kellpo, Rolltech og Schoeller Plast nomineret.

Begrundelsen for nomineringen af DBI Plastics lyder, som følger:

»DBI Plastics er nomineret til Plastprisen 2018 for sin mangeårige pionerindsats i den danske plastbranche. I dag har virksomheden fortsat et skarpt fokus på udvikling, vækst og strategisk innovation«.

DBI Plastics kunne sidste år fejre 80 års fødselsdag. Oprindeligt hed virksomheden Dansk Bakelit Indstri, men bakelitten er forlængst udskiftet med genbrugeligt termoplast, og DBI Plastics i dag en global virksomhed med selskaber i Europa, USA og Kina og beskæftigelse af et par hundrede ansatte.

Den er samtidig en dansk familievirksomhed. Den blev etableret af Erik Hellstrøm Møller i 1937. I midten af 1970'erne tog næste generation ved Claus Henningsen over, og i dag er det 3. generation, nemlig Hans Hellstrøm Henningsen, der leder virksomheden.

Pionerånd

- Nysgerrighed og pionerånd har ligget som et grundlæggende præmis, siden min morfar startede den første lille produktion for 80 år siden. Styrken i DBI er en stærk fællesskabsfølelse. Vi arbejder aktivt med at skabe gode professionelle rammer, og grundtanken er, at vi vælger fællesskabet i en innovativ kultur frem for ego'et, har Hans Hellstrøm Henningsen selv sagt om virksomheden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk