21. september 2021
Lars Andersen holder sig indtil videre selv til en benzinbil. Den kan det lokale beredskab i hvert fald slukke, hvis den brænder. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Lars Andersen holder sig indtil videre selv til en benzinbil. Den kan det lokale beredskab i hvert fald slukke, hvis den brænder. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboer: Skal giftbatterier nu stå i alle carporte?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Beboer: Skal giftbatterier nu stå i alle carporte?

Hybrid- og elbiler skulle være gode for miljøet. I stedet tyder noget på, at de ikke bare er farlige på vejen. De er også farlige, når de står i carporten.

Opdateret 02. august 2021 kl. 15:21
Sorø - 02. august 2021 kl. 14:20
Af Bjarne Stenbæk
arrow Læs også: Brandsikkerhed for elbiler granskes

Det er en velkendt sag, at det kan være farligt at køre i bil, men med de nye el- og hybridbiler skal befolkningen tilsyneladende også til at vænne sig til, at bilen er farlig, når den står i carporten.

Søndag aften kortsluttede et batteri i en hybridbil på Søbakken i Sorø. De nærmeste huse måtte evakueres, mens de øvrige beboere i området blev bedt om at blive inde bag lukkede døre og vinduer.

Et brændende batteri udskiller hydrogen flourid, der er et særdeles giftigt stof, og derfor undrer det også Lars Andersen, der bor på Søbakken 13, at Danmark nu er ved at udfase benzin- og dieselbiler til fordel for hybrid og el uden at have et bud på selv ret banale problemer i den forbindelse.

Hvor farligt er det?

- Hvor farligt er det egentlig, sådan et lithium-batteri, spørger han.

- Det forsøgte vi at få svar på, da vi søndag aften blev sendt indendøre, men det lykkedes ikke.

- Det var en skræmmende oplevelse. Vi kunne alle på vejen lugte noget. Hos os troede vi først, det var et tændt komfur. Derefter at det var terrassevarmeren, men det stod snart klart, at der var noget helt andet galt. Stort set alle på vejen var gået udenfor, og pludselig kom der en politipatrulje i høj fart. Chaufføren lavede nærmest en håndbremsevending, hvorefter en ung betjent fór ud af bilen og råbte gå ind, gå ind...røgen er farlig. Senere bankede en brandmand på og sagde det samme.

- Vi har en kat, som vi gerne ville have med ind, men da jeg åbnede havedøren og kaldte på katten, lænede betjenten sig und over hækken og råbte: Gå så ind, fortsætter Lars Andersen.

- Vi fik ellers intet at vide, men kunne ud af vinduerne se, at den bil, det handlede om, blev ved med at afgive røg. Så læste vi på sn.dk, at beredskabet havde rekvireret en specialbil fra Gentofte, som kan håndtere sådan en situation. Tænk engang, har man kun én bil på hele Sjælland? Hvad nu hvis der samtidig var sket et lignende uheld et andet sted?

Et lille batteri

Mange ting farer igennem hovedet i sådan en situation. Katten kom heldigvis i sikkerhed, men så snart, det igen blev muligt at gå ud, var katten ude.

- Så tænker man: Ligger der døde fugle, det kunne være interessant at sætte tænderne i, og hvad sker der så? Men heldigvis var fuglene fløjet i god tid, siger Lars Andersen.

- Men alt i alt virker det ikke betryggende, at vi nu allesammen skal have hybrid- eller elbiler, når de åbenbart er livsfarlige, selv når de står i carporten.

Bilen havde ikke været ude at køre søndag, og den stod heller ikke til opladning. Men et eller andet har altså udløst kortslutningen i batteriet.

- Betjenten, der kom ind og afblæste aktionen ved 22.30-tiden, føjede til, at vi oven i købet var så heldige, at det »kun« var sket for en hybridbil med et lille batteri. Havde det været en ren elbil, havde problemet været noget større. Men hvorfor er der slet ikke nogen, der taler om det? Ingen af os på Søbakken havde hørt noget om den risiko, siger Lars Andersen.

- Og nu ved jeg jo ikke, om det hele skyldes, at et brændende batteri brænder sig fast, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at man så i det mindste ikke kan tage batteriet ud af bilen og nedsænke det i vand. Hvorfor skal det være hele bilen? Og hvorfor anbefaler man el- og hybridbiler, når det lokale beredskab ikke kan håndtere sådan en situation?

En lidt pudsig eller nærmere ærgerlig situation på vejen skabte det brændende batteri også. En mand var kørt efter mad til familien, inden branden opstod. Han blev stoppet og kunne ikke vende hjem med maden før efter klokken 22.30.

arrow Efter elbil-brand: Efterlyser regler for brandsikkerhed
04. august 2021 kl. 06:28 Opdateret: kl. 16:16
arrow Brand i hybridbil: FDM venter at bilbranchen viser handling
04. august 2021 kl. 05:48 Opdateret: kl. 15:26
arrow Beredskabsdirektør: Robotter på vej i kamp mod elbil-brande
03. august 2021 kl. 15:20 Opdateret: kl. 15:19
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk