20. oktober 2018
Gert Hansen er formand for Sorø Boligselskab. Han siger, at DAB bærer ansvaret for boligselskabets økonomi. Foto: Thomas Olsen
Gert Hansen er formand for Sorø Boligselskab. Han siger, at DAB bærer ansvaret for boligselskabets økonomi. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboer: 430.031 kroner er forsvundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboer: 430.031 kroner er forsvundet
Sorø - 15. maj 2018 kl. 06:25
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er forsvundet 430.031 kroner fra boligafdelingen Smedeparkens økonomi. Det mener beboeren Jan Ekstrøm.

I syv år har han boet i sin toværelses lejlighed i den almene boligafdeling, der hører under Sorø Boligselskab og bliver administreret af DAB.

- Det kan ikke være rigtigt, at man i Sorø Boligselskab kan bruge 430.000 kroner uden at spørge lejerne, siger Jan Ekstrøm til DAGBLADET og Sjællandske.

Tilbage i september 2015 besluttede afdelingsbestyrelsen i Smedeparken, at der skulle udarbejdes et forslag til et projekt, hvor man ville renovere boligafdelingens badeværelser og faldstammer.

Efter projekt-forslaget var blevet udarbejdet og præsenteret, blev det dog forkastet af et flertal af beboerne ved en urafstemning. Renoveringen af badeværelserne blev aldrig gennemført.

Derfor undrede Jan Ekstrøm sig, da han så regnskabet for 2016. I regnskabet står der, at der er blevet brugt 430.031 kroner af boligafdelingens egne midler på renovering af badeværelser.

Ifølge Jan Ekstrøm har lejerne ikke godkendt, at de penge skulle bruges på badeværelses-projektet. Måske er nogle af pengene brugt på at få lavet projekt-forslaget, men han tror ikke på, at det kan være hele årsagen.

- Jeg håber, at de personer, der har stået for det, vil tage konsekvensen og forlade deres poster. Boligselskabet glemmer, at det er lejerne, der ejer foretagendet, siger Jan Ekstrøm.

Gert Hansen er formand for Sorø Boligselskab. Han mener ikke, at han har et ansvar i forhold til de 430.031 kroner, der er blevet brugt.

- DAB har ansvaret for at styre økonomien, for DAB er administrator. Jeg har ansvar for at forholde mig til de oplysninger, jeg modtager. Jeg kan ikke erindre, at jeg skulle have fået den oplysning som formand for boligselskabet, siger Gert Hansen.

DAGBLADET og Sjællandske har været i kontakt med DAB, der ikke havde mulighed for at komme med et svar på kritikken.

Boligafdelingen Smedeparken består af 91 lejemål.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk