23. april 2019
Det er ikke længere muligt at se de to sure kontrolrapporter for Stenlille Bageri på hjemmesiden www.findsmiley.dk. Heller ikke i butikken behøver bageriet at hænge de seneste sure rapport op. Foto: Ulla Grundtvig Brask
Det er ikke længere muligt at se de to sure kontrolrapporter for Stenlille Bageri på hjemmesiden www.findsmiley.dk. Heller ikke i butikken behøver bageriet at hænge de seneste sure rapport op. Foto: Ulla Grundtvig Brask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bageri fik sure smileys til at forsvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bageri fik sure smileys til at forsvinde
Sorø - 02. marts 2019 kl. 09:02
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For halvanden uge siden kunne Sjællandske og Dagbladet fortælle om Fødevarekontrollens kraftige kritik af hygiejne-forholdene på Stenlille Bageri.

arrow Læs også: Bageri har fået sin glade smiley tilbage

En uge efter var samtlige kontrolrapporter for bageriet forsvundet fra Fødevarestyrelsens hjemmeside www.findsmiley.dk

Også de to seneste, der gav sure smileys, en samlet bøde på 7.000 kr. samt politianmeldelse til Stenlille Bageri.

Slår man i dag op på www.findsmiley.dk, står der blot, at der endnu ikke er udarbejdet en kontrolrapport for bageriet.

Forklaringen er simpel. Den ene af de to ejere af bageriet er blevet skiftet ud, og bageriet har i den forbindelse fået nyt cvr-nummer. Dermed starter forretningen på en frisk hos Fødevarekontrollen, forklarer Henning Knudsen, der er fødevarechef for Fødevare Sjælland/Fyn under Fødevarestyrelsen:

- Der er oprettet en ny virksomhed med andet cvr- nummer, og da der ikke er anmodet om overførsel af kontrolhistorik, får den en kontrolinformationsblanket. Denne skal hænges op, til vi kommer på første tilsyn i løbet af fire uger. Sådan er systemet.

Kontrolinformationsblanketten indeholder ingen oplysninger om de sure smileys, der tidligere er givet, og bageriet er heller ikke forpligtet til at have den sidste sure kontrol-rapport hængende - netop fordi der nu er tale om en ny virksomhed.

- Når en virksomhed ejerskifter, får den en kontrolinformationsblanket tilsendt. Det sker automatisk. Det er den blanket, der skal hænge i butikken, til vi kommer på første tilsyn, så du har ret i, at forbrugerne ikke længere kan se de tidligere kontrolrapporter hverken i butik eller på findsmiley.dk. Bøderne skal dog fortsat betales, oplyser Henning Knudsen til Dagbladet og Sjællandske.

arrow Uhumske forhold på bageri fører til politianmeldelse
20. februar 2019 kl. 15:16 Opdateret: kl. 15:16

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk