24. september 2021
Et af Anne Madsens politiske forbilleder er Thorvald Stauning. Nu komme hun endnu tættere på de fodspor, den tidligere statsminister satte sig. Foto: Anders Ole Olsen
Et af Anne Madsens politiske forbilleder er Thorvald Stauning. Nu komme hun endnu tættere på de fodspor, den tidligere statsminister satte sig. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anne Madsen i Folketinget - men kommunen er nummer 1

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anne Madsen i Folketinget - men kommunen er nummer 1

Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget skal være barselsvikar for Tanja Larsson.

Sorø - 11. september 2021 kl. 05:45
Af Bjarne Stenbæk

Fra mandag den 25. oktober får Sorø Kommune endnu et medlem af Folketinget. Det er socialdemokraten Anne Madsen, der gør Venstres Torsten Schack Pedersen og Louise Schack Elholm samt Enhedslistens Eva Flyvholm selskab på Christiansborg.

- Jeg skal være barselsvikar for Tanja Larsson, og det gælder foreløbig frem til april-maj, fortæller Anne Madsen.

- Lige i første omgang tænkte jeg: Uha, det var godt nok et skidt tidspunkt, for vi har jo kommunalvalg 16. november - men så fik jag vendt og drejet tingene et par gange. Derved nåede jeg frem til den konklusion, at det er enormt spændende, og det kan give mig rigtig meget politisk indsigt og et fantastisk netværk, som jeg fremover kan bruge i arbejdet for Sorø Kommune. Eksempelvis får jeg nu direkte adgang til ministrene. Det kan jeg se store fordele i. På Christiansborg kan jeg også medvirke til at sætte Sorø Kommune endnu tydeligere på det politiske landkort.

Prioriterer kommunen

Anne Madsen slår fast, at selv om hun nu bliver pendler til og fra politikkens højborg, er det Sorø Kommune, der har føret prioritet.

- Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi går benhårdt efter borgmesterposten og flertallet i kommunalbestyrelsen, siger Anne Madsen.

- Og får vi indfriet vores ambitioner, slutter mit vikariat i Folketinget 1. januar 2022. Det har jeg givet organisationen besked om.

Anne Madsen forventer ikke, at pladsen i Folketinget vil give forhindringer i forhold til at føre kommunal valgkamp. Snarere tværtimod.

Tanja Larsson sidder i Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Forsvarsudvalget, Færøudvalget, Indenrigs- og Boligudvalget, Kirkeudvalget, Ligestillingsudvalget, Social- og Ældreudvalget, Sundhedsudvalget, Transportudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hun er boligordfører, friskole- og efterskoleordfører samt færøerneordfører. Men Anne Madsen har endnu ikke overblik over de opgaver, hun som vikar bliver tildelt.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk