27. juli 2021
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmeldelse: Klassisk i Sorø peger på fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Anmeldelse: Klassisk i Sorø peger på fremtiden
Sorø - 17. juli 2021 kl. 19:41

Af Hans Krarup, anmelder
Med rettidig omhu og med god sans for timing blev »Klassisk i Sorø«´s sommerkoncertserie onsdag aften den 7. juli skudt i gang kl.19 med et brag af en koncert i klosterkirken.

Starttidspunktet rykket en time frem af hensyn til semifinalekampen i fodbold i London.

Musikken af nulevende danske komponister, leveret af ARS NOVA Copenhagen og Messiaen Quartet Copenhagen. Alene valget af medvirkende tyder på, at barren bliver sat højt i år. Vokalensemblet hører den dag i dag til eliten blandt professionelle europæiske kor, og kvartetten med den lidt specielle besætning: klarinet, violin, cello, klaver befinder sig på samme niveau.

Men hvad vigtigst er: åbningskoncerten i onsdags pegede direkte ind i fremtiden med musik af lutter nulevende komponister. Et dristigt valg, skulle man mene.

Bestyrelsen i Sorø lefler ikke for et traditionelt indstillet publikum, men i højere grad for det nysgerrige øre . Det viste sig da også, at der ikke var grund til ængstelse. Der indfandt sig et rimeligt stort, ivrigt lyttende publikum, der i den grad nød at sidde i det nyrenoverede kirkerum med den pragtfulde domkirkeakustik.

Korets hårfine balance mellem stemmegrupperne , suppleret med kvartettens nænsomt-kærlige tilnærmelser til en klanglig forening , gjorde musikken af Per Nørgård, Peter Bruun og Niels Rosing- Schouw til en oplevelse af de sjældne. - Rosing-Schouws "Where the Willows Meet" var nok det mest publikumsvenlige med de avancerede 3-klangs skift, der gav et anstrøg af pastiche. Her udfoldede Ars Nova Copenhagens 12 sangere sig i et tonesprog, hvor de har en sjælden spidskompetence.

Måske havde det givet tilhørerne en endnu større oplevelse, hvis vi ud over det trykte program havde haft et tekstark at følge med i. Ord har det med at forsvinde op under hvælvingerne i store kirkerum , og selv Ars Nova koret havde ofte svært ved at holde ordene i ørehøjde. Måske er det noget af prisen for korets klang. Den er til gengæld i verdensklasse,

Ugen efter onsdag den 14 .juni , var koncerten ganske anderledes. Kvaliteten og lødigheden var der ikke slækket på i sammenligning med Ars Nova koncerten, men den "vare", der blev serveret, var unægtelig en anden. Steinaa -trioen : Eva og Maria Steinå på henh. obo og tværfløjte i lifligt samspil med bulgarsk fødte Galya Kolarova på flygel.

Umiddelbart en fejlplacering skulle man tro med kammermusik i en katedral med høje hvælvinger. Og alligevel en succes, fordi de tre erfarne musikere konstant havde ørerne på stilke, og forstod kunsten at lytte til og indordne sig under hinanden. Især må man beundre Galya Kolarovas evne til at dæmpe sit akkompagnement og lade Steinå pigerne dominere i 1ste afdeling af koncerten. Mens hun i Poulencs vidunderlige sonate for obo og klaver trådte i karakter og viste sit format som pianist.

Programsammensætningen var gennemtænkt og pædagogisk. 1ste afdeling begyndte med stilren barokmusik med fløjte og obo i henrivende dialog , via en fransk , parfumeduftende fantasi for fløjte og klaver til 4 arrangerede vokalduetter af Mendelssohn, hvor man desværre måtte savne de Biedermeier -tekster, som musikken nu engang er født med.

I 2. afdeling kom så koncertens sværvægter: Poulenc´s alvorsfulde obosonate. Og til sidst et virtuost stykke opera-pop over Rossinis "Wilhelm Tell", spillet med humør og vitalitet.

Intet under at publikums begejstring og vedholdende klapsalver udløste en anden opera-slager: Barcarolen fra "Hoffmanns eventyr" af Jaques Offenbach. Ren guf for øregangene !

Næste onsdag d. 21. juli får vi efter flere års pause et genhør med klosterkirkens vidunderlige orgel med domorganist Vibeke Vanggaard på orgelbænken.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk