22. september 2020
Heldigvis havde den 71-årige ikke Nem-ID, så den fuppende bankmedarbejder måtte opgive sit forehavende. Foto: Bjarne Stenbæk
Heldigvis havde den 71-årige ikke Nem-ID, så den fuppende bankmedarbejder måtte opgive sit forehavende. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Bankrådgiver« forsøgte at narre penge fra kvinde.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Bankrådgiver« forsøgte at narre penge fra kvinde.
Sorø - 16. september 2020 kl. 08:57
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Troværdig »bankrådgiver« forsøgte at narre penge fra ældre kvinde.

Det var en tankevækkende oplevelse, en 71-årig kvinde fra Fjenneslev blev udsat for, da hun forleden blev ringet op.

- En meget hjælpsom og imødekommende kvinde fortalte mig, at hun ringede fra Danske Bank og kreditforeningen, fordi de gerne ville hjælpe mig med at omlægge et lån, så jeg kunne få flere penge til mig selv, fortæller kvinden, der ikke ønsker sit navn frem, men udelukkende fortæller historien for at advare andre.

- Hun var meget troværdig, men hun havde dog et strejf af accent og en meget lys stemme. Det fik mig alligevel til at fatte mistanke om, at der var noget galt. Jeg gav hende navnet på min bankrådgiver og sagde, at det egentlig var den medarbejder, jeg forventede at blive kontaktet af, men hun fortalte mig, at den medarbejder desværre var rejst, og at hun havde overtaget kollegaens kunder.

- Efter et stykke tid spurgte hun, om jeg havde Nem-ID, for så kunne vi klare en del af tingene med det samme over telefonen. Heldigvis har jeg ikke Nem-ID - det kan jeg ikke finde ud af - og så kunne vi ikke komme videre. Ellers havde jeg måske ikke haft flere penge tilbage på kontoen.

Kvinden i telefonen kunne egentlig have lagt røret på, men det gjorde hun ikke. I stedet aftalte hun et møde i banken med den 71-årige den 25. september klokken 14.00.

- Efter et par dage ringede jeg til banken, fortæller den 71-årige.

- Der var ingen i banken, der havde aftalt noget møde med mig. Det var rent fup.

- Episoden har givet mig mange tanker, fortsætter hun.

- Hvordan kunne hun vide, at jeg er kunde i Danske Bank? Hvorfor ringer de til mig - jeg har netop taletidskort, fordi jeg vil undgå at blive ringet op af alle mulige. Jeg troede, at det var sikkert, men det er det så ikke. Heldigvis har jeg ikke Nem-ID. Jeg ved jo godt, at man heller ikke må give den slags oplevelser fra sig i en telefon, men kvinden, der ringede, var godt nok meget tillidsvækkende. Jeg har altid sagt, at jeg ikke forstod, at nogen kunne lade sig fuppe i en telefon - de ord må jeg nok tage i mig igen. Jeg må nok have en kode af min bank, så jeg kan kontrollere, om opkaldet kommer der fra, hvis jeg skulle blive udsat for noget tilsvarende igen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk