14. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 39-årig mand erkender vold med døden til følge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

39-årig mand erkender vold med døden til følge
Sorø - 16. november 2019 kl. 00:59
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag aften var den 39-årige mand, der er mistænkt for to kvindedrab tidligere på morgenen, i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Her var han repræsenteret af sin forsvarer Susan Jørgensen.

Den sigtede virkede meget trykket af situationen og talte meget lavt. Han var pakket ind i et tæppe fra fængslet.

arrow Læs også: 16-årig sigtet for at sælge stoffer

Ifølge anklagemyndigheden, repræsenteret ved anklager Susanne Bluhm er den 39-årige sigtet for at have dræbt to kvinder med "et hidtil ukendt antal knivstik".

Det første blev begået omkring klokken 04 natten til fredag, og det næste omkring klokken 06 fredag morgen.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at det ene offer er den 31-årige Line Messerschmidt, mens det andet offer er den 35-årig Jeanette Rømer Hansen.

De blev fundet dræbte på en adresser i henholdsvis Ruds Vedby og Kundby.

Den 39-årige nægter sig skyldig i manddrab. Han erkender dog vold med døden til følge i begge tilfælde.

Både anklageren og forsvareren ønskede at lukke dørene på grund af motivet for de to kvindedrab. Selve motivet er fortsat ukendt for offentligheden.

Det blev der med det samme protesteret over fra den fremmødte presse.

Men dommer Anders Martin Jensen valgte at imødekomme forsvarerens og anklagerens ønske, da der fortsat mangler at blive afhørt vidner, blandt andet pårørende.

Det var derfor ikke muligt for pressen at overvære resten af grundlovsforhøret.

Manden blev anholdt klokken 6.07 fredag morgen.

Han er blevet varetægtsfængslet frem til den 12. december på særlig bestyrket mistanke om, at han har udøvet vold med døden til følge og mistanke om drab.

Dommeren noterede, at han selv havde meldt sig til politiet, og at han havde afgivet en troværdig forklaring både om baggrunden og om, hvad der skete.

Manden ville ikke kære varetægtsfængslingen til Landsretten. Han blev efter grundlovsforhøret kørt til fængslet i Nørre Alslev.

arrow Fuld mand gik på motorvejen
19. november 2019 kl. 10:05 Opdateret: kl. 10:02
arrow To indbrudstyve fangetpå fersk gerning i p-hus
18. november 2019 kl. 20:46 Opdateret: kl. 22:23
arrow 147 km/t på landevej endte i biljagt
13. november 2019 kl. 13:51 Opdateret: kl. 12:15

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk