18. juni 2021
Byrådets tre socialdemokratiske medlemmer genopstiller til næste valg. Derudover byder S-listen på syv nye kandidater. Foto: Socialdemokratiet i Solrød
Byrådets tre socialdemokratiske medlemmer genopstiller til næste valg. Derudover byder S-listen på syv nye kandidater. Foto: Socialdemokratiet i Solrød
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre kendte og syv nye S-kandidater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre kendte og syv nye S-kandidater
Solrød - 07. juni 2021 kl. 10:00

Socialdemokratiet i Solrød har på en generalforsamling valgt kandidater til kommunalvalget 16. november. De tre nuværende medlemmer af byrådet Jonas Ring Madsen, Jytte Willendrup og John Wennerwald genopstiller sammen med syv øvrige kandidater. Det oplyser Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Kandidatfeltet spænder over et bredt spektrum, så Socialdemokratiet i Solrød er dermed godt forberedt til den kommende valgkamp.

Socialdemokratiet har valgt den nuværende gruppeformand Jonas Ring Madsen som spids- og dermed borgmesterkandidat.

Han glæder sig over tilliden, lige som han glæder sig til sammen med de øvrige kandidater at tage udfordringen op i forhold til det nuværende Venstredominerede byråd, lyder det.

- Socialdemokratiet går til valg for et stærkt lokalt velfærdssamfund, uanset om det handler om gode dagtilbud, en velfungerende folkeskole, tryghed for vores sårbare eller værdighed for vores ældre. Der skal tages hånd om udviklingen, uanset om det drejer sig om strandområdet, Havdrup eller landsbyerne. Kommunen skal ikke presse løsninger ned over borgerne. Løsninger skal findes i fællesskab, så der kan skabes forståelse, opbakning og medejerskab til projekterne. Derfor er der behov for en ny politisk ledelse og et nyt samarbejde i Solrød kommune, siger socialdemokraternes borgmesterkandidat.

Socialdemokratiet i Solrød er optimistiske og tror på en ny magtfordeling i Solrød byråd.

- Mange vælgere udtrykker ønske om forandring og det håber vi kan omsættes til flere socialdemokratiske mandater i det kommende byråd, siger Jonas Ring Madsen.

- Det er et vigtigt lokalt valg, for vi står over for store beslutninger i den kommende valgperiode. Vi skal sikre velfærden i takt med, at der bliver mange flere ældre, vi skal have styr på kommunens udviklings- og bosætningsstrategi, en ny plan for centeret med borgernes hus er også på dagsordenen og dertil kommer omstillingen som følge af klimamålsætningen. Det er vi klar til at gå i gang med, fortæller Jonas Ring Madsen.

Formanden for socialdemokratiet i Solrød, Anette Fynbo Blem, glæder sig til, at samfundet nu åbner op igen, så partiforeningen kan komme ud og møde vælgerne.

- Vi har fået mange erfaringer med det virtuelle, men det er nu engang bedre at møde vælgerne i øjenhøjde til en snak om vores kommune og vores fremtidige lokalsamfund. Socialdemokraterne håber på en valgkamp med mange engagerede debatter med de andre partier. Det er vigtigt for vores demokrati, at der er mange, som viser interesse for de lokale valg, siger Anette Fynbo Blem.

Socialdemokratiet har tidligere valgt Dennis A. Jørgensen som Greve-Solrøds kandidat til regionsrådsvalget.

På generalforsamlingen var der genvalg til den nuværende bestyrelse. Nyvalgt til bestyrelsen blev John Løvenskjold Nielsen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk