20. oktober 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt spisehus på stranden i faste rammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt spisehus på stranden i faste rammer
Solrød - 30. juni 2020 kl. 12:26

Ved sidste uges byrådsmøde tog byrådet i Solrød endelig taget stilling til endnu et element af projekt Strandens Hus.

arrow Læs også: Kritik: Byrådet accepterer tvivlsomme interesser

I starten af året vedtog byrådet rammerne for den kommunale del af projektet - foreningshuset - og nu har byrådet sat rammerne for den kommende restaurant/café med tilhørende iskiosk ved Strandens Hus.

- I samspil med hinanden kommer foreningshuset og restauranten/caféen til at udgøre et fantastisk område fyldt med muligheder uanset, om man er foreningsaktiv, vandglad eller holder af at spise en god bid mad i smukke omgivelser. Det bliver et fleksibelt, imødekommende og indbydende mødested for alle generationer, som længe har været efterspurgt, og vi glæder os meget til, at hele projektet står færdigt, siger borgmester Niels Hörup (V).

Byrådet har blandt andet besluttet, at det kommende traktørsted skal ligge på en såkaldt sokkelgrund, som Solrød Kommune lejer ud i en periode på 30 år, og bygningen skal opføres i samme materialer som det kommunale foreningshus, så de to bygninger fremstår som en harmonisk enhed. Samtidig skal stedets terrasse bygges sammen med foreningshusets terrasse. Der kommer til at være mulighed for udeservering på terrassen samt på pladsen foran bygningen, og for at tage hensyn til beboerne i området er der sat forskellige krav til åbningstider alt efter ugedage og årstider.

Udbuddet af restauranten/caféen sker i perioden den 1. juli til den 30. oktober 2020, og det er forventningen, at byrådet kan behandle de indkomne bud i december 2020. For at optimere byggeprocessen går byggeriet af restaurant-delen i gang efter, at det kommunale fælleshus står klar.

For at opnå det projekt, som byrådet gennem hele processen har haft i tankerne, vedtog et flertal i byrådet på byrådsmødet i april 2020 at gøre det muligt at etablere en restaurant/cafe på op til 350 kvm. Det betyder, at der er lavet et tillæg til lokalplanen for Strandens Hus, som Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 15. juni 2020 besluttede at sende i høring.

Fordi høringen finder sted henover sommeren, har Økonomi-, teknik- og miljøudvalget valgt at forlænge høringsperioden fra fire uger til seks uger, så borgerne har god tid til at komme med deres input. Høringsmaterialet kan findes på www.solrod.dk under »Høringer og afgørelser«.

arrow Høringssvar: Kasketforvirring i Strandens Hus
30. juli 2020 kl. 14:49 Opdateret: kl. 14:49
arrow Kritik: Strandprojekt præget af arrogance
25. juli 2020 kl. 06:18 Opdateret: kl. 13:47
arrow Stramme regler for Strandens restaurant
18. juni 2020 kl. 17:30 Opdateret: kl. 09:59
Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk