16. juni 2019
Næralarm gør livet surt for indbrudstyve.
Næralarm gør livet surt for indbrudstyve.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nabohjælp holder øje med Havdrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nabohjælp holder øje med Havdrup
Opdateret 30. december 2013 kl. 14:03
Solrød - 30. december 2013 kl. 13:46
Af Jens Villemoes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Havdrup: Siden juli har en gruppe husstande i Havdrup været beskyttet af en ny form for nabohjælp.

Projektet hedder Næralarm og idéen bag systemet er at gøre det nemt for naboer at passe på hinandens ejendomme. De tilmeldte huse er udstyret med alarmsystemer, men når alarmen går, er det ikke hos et vagtselskab men hos alle naboer, der er tilmeldt systemet. Alarmen starter en sirene i huset, og sender samtidig en besked til displayet på alle tilmeldte alarmer i nabolaget. Det betyder, at hjælpen kan nå frem inden for få minutter.

For initiativtager Peter Enger har systemet betydet, at han har følt sig mere rolig, når han er hjemmefra.

- Det giver en fantastisk tryghed at vide, at hjælpen kan være fremme så hurtigt. Indtil nu har vi kun haft et par falske alarmer, men i de tilfælde har første nabo været fremme på under et minut.

Det er ikke meningen, at naboerne selv skal forsøge at pågribe en eventuel indbrudstyv. Men alene tilstedeværelsen af en stor flok tilskuere med smartphones vil få selv den mest hærdede indbrudstyv til at tage benene på nakken.

- Det ville være vanvittigt selv at forsøge at pågribe tyven, men naboer kan tage billeder, notere nummerplader, lyse ind i huset og råbe op. Så snart en tyv føler sig forstyrret eller opdaget, så vil de fleste forsvinde, siger Peter Enger.

Næralarm er organiseret i kredse på højst 20 husstande, der alle skal ligge inden for 3-400 meter af hinanden. Det sikrer en hurtig responstid. I Havdrup er netværket vokset til 15 medlemmer siden juli, og det har været nemt at finde interesserede.

- Folk har jo en interesse i, at deres naboer også er med, så der er flere til at holde øje med deres ejendom. Det spreder sig som ringe i vandet. Hvis vi når over 20 medlemmer, så deler vi blot netværket i to kredse, forklarer han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk