26. februar 2021
Jonas Ring Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jonas Ring Madsen: Det er vist bevidst manipulation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Ring Madsen: Det er vist bevidst manipulation
Solrød - 26. januar 2021 kl. 10:50

Debat: Kære Venstre, Det Konservative Folkeparti, HavdrupListen og SF.

Jeg kan I jeres indlæg læse, at nogle politikere skulle have lanceret et forslag om en solcellepark på 47 hektar. Det er vist det man kalder bevidst manipulation. Mine tanker om at solceller var en smartere løsning end et biogasanlæg nummer 2, blev bragt i Dagbladet den 19. januar 2021, hvor jeg blandt andet nævner en ny solcellepark i Vordingborg Kommune som en smart klimaløsning.

Vi synes faktisk, at solceller vil være en god løsning, på en mere klimavenlige energikilde end det man nu får ved at bygge endnu et biogasanlæg. En solcellepark på 6-7 hektar ville, sandsynligvis, kunne producere energi nok til de 1.200 boliger, der i dag bruger naturgas i strandområdet. Altså meget langt fra de 47 hektar som I nævner.

De 47 hektar med solceller svarer til, at alle boliger i hele Solrød Kommune skulle have dækket sit energibehov fra en enkelt solcellepark. Det har vi naturligvis aldrig foreslået. Vi kunne ikke drømme om at komme med et forslag, der ville betyde nedlæggelse af fjernvarme, vindmøller osv. Det ved I naturligvis godt. Derfor kan det udelukkende handle om, at I ønsker at stille jeres egen sag bedre, ved at bringe usande oplysninger om vores. Der er altså tale om bevidst vildledning, og det er naturligvis dybt kritisabelt og for mig uforståeligt, at I griber til disse metode.

For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at tilliden mellem borgere og politikere i Solrød Kommune genoprettes. Derfor skal man kunne stole på, hvad I som politikere siger. Her får man til gengæld det indtryk, at I er villige til at sige hvad som helst for at få jeres egen sag igennem. Også selvom det I siger, ikke er sandt.

Jeg er slutteligt meget ærgerlig på klimaets vegne over, at I afviser brugen af solceller, inden der overhovedet er kommet noget konkret på bordet.

Jonas Ring Madsen
Borgmesterkandidat

Solrød Kommune
Socialdemokratiet

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk