21. oktober 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hörup mødes med Region Sjælland: Kæmper for at beholde populær busrute

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hörup mødes med Region Sjælland: Kæmper for at beholde populær busrute
Solrød - 30. oktober 2018 kl. 14:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester i Solrød Kommune, Niels Hörup, er uforstående over for Region Sjællands planer om at nedlægge bus 120 mellem Karlslunde og Køge. Hele 430.000 passagerer vil blive berørt af busnedlæggelsen.

arrow Læs også: Borgmester-møde om busserne gav ingen ændring

430.000 passagerer - alene 90.000 i Solrød Kommune - vil mangle deres bus fra sommeren 2019, hvis Region Sjælland gennemtrumfer de spareplaner, regionen har fremlagt, om at nedlægge bus 120 i Solrød og Køge. Samtidig har regionen lagt op til, at natbus 97N, som kører mellem København og Køge via Solrød Kommune, også nedlægges.

Planerne har ikke været i høring i de berørte kommuner, men Region Sjælland har nu inviteret borgmester i Solrød Kommune, Niels Hörup, til et møde om spareplanerne.

Mødet foregår i dag, tirsdag, klokken 15.

- Mine byrådskolleger og jeg er forundret over, at regionen har valgt denne retning uden at inddrage kommunerne. Rigtig mange Solrødborgere er frustrerede over udsigten til at blive "bus-løse", og det budskab bringer jeg selvfølgelig videre til regionen, siger borgmester Niels Hörup.

Bus 120, der er den eneste bus på den ca. 17 kilometer lange strækning mellem Køge Station og Karlslunde, betjener både unge, erhvervsaktive og ældre, som bl.a. har brug for bussen for at kunne komme på Køge Sygehus, til deres uddannelse og på arbejde.

- Der er mange, der er glade for bus 120, og bussen er en nødvendighed for alle de borgere i strandområdet uden en bil, som skal kunne komme på hospitalet, i skole og på arbejde. Jeg håber derfor meget, at regionen er villig til at indgå i en dialog om, hvordan vi løser den her udfordring, siger Niels Hörup.

arrow Bus-besparelser er en 'badebillet'
18. oktober 2018 kl. 05:14 Opdateret: kl. 14:48
arrow Busdebat: Vi tager også ansvar for den offentlige trafik
17. oktober 2018 kl. 13:11 Opdateret: kl. 13:11
arrow Natbussen lukker: Så tidligt skal du hjem med andre busser
11. oktober 2018 kl. 07:02 Opdateret: kl. 13:45

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk