7. maj 2021
Udsigten fra det 120 kvm træhus på Tangvej i Solrød fejler bestemt ikke noget. Men prisen for herligheden er så også derefter. Foto: Pernille Sams
gallery icon

Se billedserie

Udsigten fra det 120 kvm træhus på Tangvej i Solrød fejler bestemt ikke noget. Men prisen for herligheden er så også derefter. Foto: Pernille Sams
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her ligger Sjællands dyreste hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her ligger Sjællands dyreste hus
Solrød - 14. april 2021 kl. 10:00
Af Jesper From

Hvis du er på jagt efter det dyreste hus på Sjælland - uden for hovedstaden - så skal turen faktisk gå til Solrød.

Det viser en opgørelse fra Boliga.

Her har ejendomsmægler Pernille Sams et træhus fra 1957 på kun 120 kvm til salg på Tangvej 14, beliggende på en grund på 2247 kvm liggende lige ned til stranden. Og det er beliggenheden, som er med til at banke til prisen på 16,8 millioner kroner.

For godt nok er det et nydeligt mindre hus - men så heller ikke mere.

i salgsopstillingen kører Pernille Sams med de store superlativer. Hun skriver blandt andet:

»Der findes kun ganske få villaer tilbage i området ved Hulvejskvarteret, som både er beliggende med en fuldstændig uforstyrret udsigt til Øresund, og samtidig placeret på en tilpas stor og bred grund. Denne ejendom ligger med en helt suveræn god udsigt over havet. Her kan bygges til eller opføres det lækreste drømmehus med fuld og uforstyrret udsigt til Øresund.«

Vælger man at hoste op med de næsten 17 millioner, og rive det nuværende hus ned, så giver lokalplanen mulighed for en bebyggelsesprocent på 30 procent.

Om huset skrives der:
»Huset er et fint træhus ophørt i 1957 og rummer et boligareal på 120 kvm. Her er en fin stue samt køkken alrum begge med storslået udsigt til Øresund. Derudover er der to værelser, badeværelse samt entre og bryggers. Endvidere carport og udhus.«

Med andre ord, så vil det nok ikke være en køber, som lægger de mange penge, og så flytter ind i 120 kvm træhus. Men det må tiden vise.

Foreløbigt har det været til salg i fem måneder.

Sidst boligen på Tangvej 14 blev solgt, var i 1993 - til en pris på 1.050.000 kroner! Nu skal man lægge en udbetaling på 840.000 for at få fingre i træhuset - og ikke mindst udsigten på den attraktive adresse i Solrød.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk