18. juni 2019
Solrøds Kyst skal sikres mod vandstigning på op til halvanden meter, fortæller Jens Bach, der er teknisk chef i Solrød Kommune. Foto: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

Solrøds Kyst skal sikres mod vandstigning på op til halvanden meter, fortæller Jens Bach, der er teknisk chef i Solrød Kommune. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der sikres mod oversvømmelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der sikres mod oversvømmelse
Opdateret 12. februar 2016 kl. 15:10
Solrød - 12. februar 2016 kl. 14:34
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis vandstanden i Køge Bugt stiger, så er Solrød et af de steder, hvor beboerne først får vand i kælderen. Derfor er Solrød Kommune nu ved at udarbejde et idekatalog for den bedste sikring af områdets boliger og infrastruktur.

- Her i Solrød har vi jo det lidt særlig forhold, at boligerne kommer meget tæt på vandet og derfor er der vedtaget en risikostyringsplan, som tager udgangspunkt i hvordan vi kan undgå en såkaldt 100-års-hændelse, siger Jens Bach om risikoen for en stor oversvømmelse med omfattende skader. Han er teknisk chef i Solrød Kommune.

Han pointerer derefter, at da der er generel enighed om, at vandstanden i vores have stiger, så kan der måske i fremtiden blive tale om en 25-års-hændelse som det er nødvendigt at gardere sig mod i god tid.

Baggrunden for, at Solrød Kommune i første omgang har lavet et »risikostyringsplan« er, at EU, efter nogle massive oversvømmelser i europæiske lande, har forpligtet medlemslandene til at lave en plan for, hvordan man vil forholde sig til fremtidige oversvømmelser - set i lyset af de aktuelle klimaforandringer.

I Danmark har Kystdirektoratet og Naturstyrelsen udpeget en række områder, hvor oversvømmelser kan blive et problem i fremtiden og et af de områder er hele strækningen langs Køge Bugt.

Der er nedsat en udviklingsgruppe til at arbejde med kystsikringen og den består af repræsentanter for de fire grundejerforeninger langs stranden, repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening samt Solrød Kommune.

Gruppen har netop holdt et møde med tre professionelle rådgivningsvirksomheder, der er indbudt til at byde på idekataloget.

De skal lige straks, inden den 12. februar, komme med deres detaljerede bud på, hvordan man kan gribe opgaven an og finde løsninger til de enkelte strækninger langs kysten.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk