19. oktober 2021
Brian Mørch (DF) havde håbet på et bedre samarbejde, da han pegede på borgmester Niels Hörup ved sidste valg.  Foto: Solrød Kommune
Brian Mørch (DF) havde håbet på et bedre samarbejde, da han pegede på borgmester Niels Hörup ved sidste valg. Foto: Solrød Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DFer: - Man skal true med at blive - ikke med at gå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DFer: - Man skal true med at blive - ikke med at gå
Solrød - 18. september 2021 kl. 07:35
Af Jesper From

- Jeg synes, det var sobert, og at journalisten havde gjort et godt forarbejde.

Ordene kommer fra Brian Mørch (DF) efter torsdag aftens medvirken i DR2-programmet »Kommunekontoret«, hvor han sammen med Emil Blücher (LA) satte ord på det dårlige arbejdsklima, de to føler er i byrådet i Solrød - og særligt rettet mod borgmester Niels Hörup (V).

Brian Mørch har siddet een valgperiode i byrådet.

- Det har været meget hårdt som nyvalgt. Arbejdsklimaet er ikke synderligt godt, er Brian Mørchs op- levelse.

Konkret føler han, at han - bevidst eller ubevidst - bliver overset ved byråds- møderne.

- Når jeg rækker hånden op, sker det at jeg bliver overset med vilje. At der er andre byrådsmedlemmer, der kommer til orde to gange, inden jeg får ordet. Så føler jeg mig forbigået.

En anden episode, som står klart i Mørchs erindring, var et budgetmøde med alle de øvrige politiske partier.

Her fik partierne efter tur mulighed for at komme med deres indspark til budgettet.

- Da Niels Hörup har været hele raden rundt, kommer han så til mig - og spørger: »Hvad skiller os?«

I det hele tager bryder Brian Mørch sig ikke om tonen i byrådssalen:

- Hvad jeg end kommer med, så får det aldrig opbakning fra Hörup.

Ved valget for snart fire år siden var DF med i konstitueringen og i valgforbund med Venstre.

- Vi havde en forventning om et godt samarbejde, og det er ikke blevet indfriet, må Brian Mørch konstatere.

Man kan så undre sig over, hvorfor Brian Mørch vælger at genopstille:

- Man skal true med at blive - ikke med at gå! Jeg kæmper for nogle sager, derfor er jeg gået ind i politik. Men det koster meget, når man føler, at man ikke bliver hørt.

Hvem Brian Mørch så vil pege på som borgmester, kan han ikke sige endnu.

- Jeg vil ikke pege på den ene eller anden. Jeg vil søge den bedste løsning for mit parti, og så håbe på, at vi får valgt een eller to DFere til byrådet.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk