2. august 2021
Emil Blücher (LA), der er byrådsmedlem i Solrød, fortæller, at tonen kan være hård i de politiske debatter - også for hård. Pressefoto
Emil Blücher (LA), der er byrådsmedlem i Solrød, fortæller, at tonen kan være hård i de politiske debatter - også for hård. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmedlem: - Ilde set at udfordre magten i Solrød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem: - Ilde set at udfordre magten i Solrød
Solrød - 21. juli 2021 kl. 14:00
Af Torben Thorsø

Det er nærmest tabu at kritisere flertallet i Solrød Byråd, fortæller Emil Blücher (LA), der er blevet kaldt både populist, og det der er meget værre, når han drister sig til at udfordre sine byrådskolleger.

- Hvis jeg havde vidst, hvordan tonen i byrådet kan være, så havde jeg slet ikke stillet op for otte år siden.

Sådan lyder det fra byrådsmedlemmet for LA i Solrød, der ofte har været på kollissionskurs med flertallet, der langt henad vejen består af Venstre og Konservative.

Han peger på, at tonen i Solrød Byråd ofte er anderledes, end hvad han oplever hos kolleger i andre kommuner:

- Jeg har partikolleger, hvor det er helt acceptabelt, at de stemmer imod for eksempel dele af en budgetaftale - men hvis jeg gør det samme, så er jeg straks en uansvarlig populist og en »skidt knægt«, der har de værste motiver for at stemme som jeg gør. Det er som om, at der i Solrød Byråd er en kultur, hvor det ikke er velset at have en anden holdning end flertallet.

Han står frem i forbindelse med en rundspørge, hvor dr.dk har fået svar fra 686 byrådsmedlemmer, som har fortalt om oplevelser af chikane på grund af deres politiske virke. Blandt dem siger hver tredje, at det var en af deres egne byrådskollegaer, der stod bag.

For Emil Blücher var det især en privat SMS-dialog efter en politisk debat med en byrådskollega fra Konservative, der endte i en meget hård tone.

»Denne gang sætter du dig HELT ind i tingene, inden du pisser på det øvrige byråd«, lød beskeden blandt andet fra den konservative kollega, der siden er stoppet i politik.

- Men Hans Odder var ikke den eneste, som har medført, at vi har fået en hård tone i byrådet. Han kalder blot en spade for en spade, hvor andre pakker deres angreb mere ind. Jeg foretrækker hellere det, end hvis man insinuerer forskellige ting på de sociale medier, uden at der sættes navn på. Her har blandt andre Niels (borgmester Niels Hörup (V), red.) sammenlignet nogle af mine udtalelser med »fake news« på samme måde som Trump har gjort det overfor politiske modstandere, fortæller Emil Blücher.

- Det er langt fra altid, at der bliver sat navn på, men der er ikke svært at gætte, hvordan mange af kommentarerne er rettet mod mig, Bo og Brian, siger han om kollegerne Bo Nygaard Larsen (R) og Brian Mørch, der ofte stiller spørgsmål til den førte politik i Solrød Kommune - hvor Venstre faktisk har siddet for bordenden lige siden 1970.

Til dr.dk fortæller Emil Blücher, at chikanen har haft personlige konsekvenser for ham:

- Det er et hårdt klima at være i. Personligt har jeg døjet rigtig meget med stress. Så meget, at jeg går i søvne om natten og laver alle mulige mærkelige ting. Det er ikke kun på grund af mit byrådsarbejde, men det fylder meget mere end det burde i forhold til de timer, jeg lægger i det, siger han.

Her erkender han, at han også selv er gået over grænsen for, hvad god debattone er, for i korrespondancen med byrådskollegaen endte han selv med at kalde modparten for en »skaldet gammel mand«

- Jeg prøver at holde den diplomatiske linje, men det er klart, at når man bliver udsat for angreb og angreb, så kommer der et tidspunkt, hvor man selv giver lidt igen. Og det burde jeg nok ikke, siger Emil Blücher.

Hans eget bud på, hvordan situationen i Solrød Byråd kan gøres bedre, er, at der vises en politisk vilje til at acceptere forskelligheder i det politiske arbejde:

- Det hele begynder og slutter jo med mennesker og der skal være en loftshøjde, hvor man accepterer, at folk er valgt på forskellig grundlag. Vi har godt nok et »kodeks for godt byrådsskab« i Solrød Kommune, men det er ikke nok, at det bare bliver skrevet ned på et stykke papir, alle vi 19 byrådsmedlemmer er også nødt til at tale pænt til hinanden ude i virkeligheden.

Nu nærmer kommunalvalget sig og selvom det kunne være en mulighed helt at trække sig fra det politiske arbejde, så stilller Emil Blucher alligevel igen op til Solrød Byråd.

- Når man begynder på en ny byrådsperiode, så er det forhåbentlig en mulighed for at lave om på de her ting og hvis jeg gav op nu, så ville jeg føle, at jeg havde spildt otte år af mit liv, fortæller han.

Læs reaktion fra borgmester Niels Hörup (V) i morgen

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk