6. august 2020
Den risikobaserede dimensionering fra Østsjællands Beredskab forholder sig ikke direkte til, om Solrød Brandstation skal lukkes. Men det vurderes til at være en sandsynligt scenarium. Foto: Katrine Wied
Den risikobaserede dimensionering fra Østsjællands Beredskab forholder sig ikke direkte til, om Solrød Brandstation skal lukkes. Men det vurderes til at være en sandsynligt scenarium. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd siger ja til ny beredskabs-plan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd siger ja til ny beredskabs-plan
Solrød - 30. januar 2018 kl. 13:47
Af Torben Thorsø og Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om der var mødt en håndfuld brandmænd op til byrådsmødet i Solrød i aftes, godkendte byrådet Østsjællands Beredskabs nye risikobaserede dimensionering, selv om den kan indebære, at brandstationen i Solrød skal lukkes.

arrow Læs også: Roskilde siger fra hvis beredskab fejler

- Det har intet at gøre med om vi kan lide »vores gutter« eller ej. Vi ved, at I gør en stor og engageret indsats, sagde borgmester Niels Hörup (V).

Han hæftede sig især ved, at Østsjællands Beredskab lover, at responstiden vil være den samme, selv om brandmændene skal rykke ud fra Lellinge i stedet for fra Solrød.

- Borgerne i Solrød kan fortsat føle sig trygge med den her plan for, hvordan beredskabet i Solrød som minimum kan dimensioneres. Det handler om at udnytte mandskab og materiel. Her lægges op til at effektivisere og gøre tingene smartere. Mandskab og materiel skal være hurtigt fremme, når ulykken sker og den tryghed, der i dag er der i forhold til responstiden, skal der også være der i morgen, sagde Niels Hörup.

Hos Liberal Alliance var der dog bekymring for udsigten, at Solrød Brandstation kan lukke.

- Vi støtter, men ikke uden at gøre os tanker om fremtiden. Der er i øjeblikket stor tilfredshed med det serviceniveau, vi har i dag, men man ved jo ikke, hvad man får i morgen. Det står ikke skrevet nogle steder, at Solrød skal have en brandstation, og vi kan ikke tvinge et privat firma som Falck til noget. Man kunne godt være nervøs, hvis man i fremtiden valgte at lukke Solrød Brandstation, sagde Emil Blücher (LA)

Claus Redder Madsen (S) fokuserede på, at Østsjællands Beredskab står i en situation, hvor man skal spare.

- Det er jo en bunden opgave, at otte kommuner skal spare i alt 15 millioner kroner på beredskabet. Som borger i Solrød Kommune kunne man frygte, at denne her plan går ud over sikkerheden, når der bliver lagt op til at der skal ske ændringer. Men beredskabsdirektøren har beroliget os med, at det her er et teknisk element og at den nuværende tryghed og responstid vil være den samme i fremtiden. Vi stemmer for, men forstår dog borgernes og ikke mindst brandmændenes bekymring for den forandring, der vil komme, sagde Claus Redder Madsen.

Den risikobaserede dimensionering fra Østsjællands Beredskab er sendt i høring hos de otte medlemskommuner, Solrød, Køge, Greve, Stevns, Roskilde, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup. Den skal behandles i Beredskabskommissionen, hvor alle otte borgmestre er medlem, den 13. februar.

I Køge har man endnu ikke godkendt planen og på Stevns har man godkendt den på konkrete, skrappe betingelser. Fra begge de to kommuner lyder et krav om, at alle otte medlemskommuner betaler det samme for en basispakke, som er ens for alle kommuner, hvortil kommunerne kan tilkøbe ekstra ydelser, hvis de ønsker det. Hvis det ønske bliver gennemført, kan Solrød Kommune risikere at skulle betale næsten dobbelt så meget for beredskab, som i dag.

Solrød Kommune betaler i dag 118 kroner pr. borger til Østsjællands Beredskab. I Køge betaler man 255 kroner pr. borger og på Stevns 258 kroner pr. borger.

arrow Betinget ja til beredskabsplan
24. januar 2018 kl. 18:54 Opdateret: kl. 18:54
arrow Køge Byråd genovervejer brand-samarbejde
24. januar 2018 kl. 15:42 Opdateret: kl. 15:42
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk