3. juni 2020
Det fysiske klasseværelse er skiftet ud med et virtuelt. Elever på Slagelse Gymnasium får dermed ikke lov til at ligge på den lade side, mens coronavirus raser.
gallery icon

Se billedserie

Det fysiske klasseværelse er skiftet ud med et virtuelt. Elever på Slagelse Gymnasium får dermed ikke lov til at ligge på den lade side, mens coronavirus raser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virtuel vej til studenterhuen: Her er gymnasieelevernes nye hverdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virtuel vej til studenterhuen: Her er gymnasieelevernes nye hverdag
Slagelse - 28. marts 2020 kl. 08:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis nogle troede, at skoledagene skulle danderes væk på divanen eller bruges på et par afleveringer uden risiko for at få fravær, må de tro om igen.

arrow Læs også: Corona-tiltag giver nye muligheder: Håndværkere i sving flere steder

Det er nemlig ingenlunde den hverdag, der lige nu præger Slagelse Gymnasium, hvor hundredvis af afgangselever har få måneder tilbage af gymnasietiden, mens andre skal følge med og gøre klar til endnu en sæson på Willemoesvej i Slagelse.

På adressen benyttes de virtuelle fremskridt og bruges i praktisk øjemed trods coronavirussens bump. Elever har således fortsat undervisning og mødes med deres respektive lærere over internettet. Det sker på en række virtuelle platforme såsom Google Meet og Google Classroom.

Forskellen fra den almindelige skolegang er dog, at de kan åbne for indlæring fra sengen iført morgenhår og nattøj.

- Det gør det noget lettere at møde i skole. Alle er der - også dem, der måske ikke normalt kommer hver dag, bemærker rektor Lotte Büchert, som overalt møder optimisme trods en lidt svær og bumlet start.

- Vi bruger de platforme, eleverne har adgang til. Det gjorde vi allerede morgenen efter nedlukningen, selv om der har været frustrationer fra både elever og lærere. Og selvfølgelig har læringskurven været stejl, men heldigvis havde vi planen klar, siger Lotte Büchert, der godt havde forudset, at en lukning kunne komme på tale.

- Bare at der var kommet én elev og var smittet, ville jo have betydet, at vi skulle lukke ned, tilføjer hun.

Vær online og mød til tiden

At hverdagen er ny, er altså ikke ensbetydende med, at der slækkes på kravene. Med få måneder tilbage, før en betragtelig flok studenter skal iklæde sig huen og - hvis corona tillader det - ud at køre studenterkørsel, så skal der arbejdes.

Og det bliver der.

Således skal man, hvis ens modul starter klokken 8.10, også sidde klar ved computeren til den tid. Eller vanker der et kryds i fraværsbogen, ligesom elever, der ikke dokumenterer deres løb i idrætstimen med deres Endomondo-app og ved hjælp af et billede fra ruten, risikerer at ryge i den sorte bog.

Nogle fag er, indrømmer rektoren, dog mere udfordrede af det virtuelle faktum. Mens man kan aflevere opgaver i eksempelvis sprogfagene, er det værre med eksempelvis idræt og de kreative fag.

- De fag er jo klart udfordrede. Det er svært at dyrke idræt eller have drama. Du kan ikke lave et basketball-forløb hjemme i stuen, så der må man finde på et alternativ, siger Lotte Büchert, der i en dugfrisk evaluering hæfter sig ved, at elever og lærere generelt er meget tilfredse.

Målet er at blive student

Det siger blandt andre tidligere elevrådsformand Julie Westergaard.

- Det fungerer godt, og det er også, hvad jeg hører blandt de andre elever. Uanset hvad handler det jo om, at vi skal blive studenter, siger Julie Westergaard, der er en af de mange, der om få måneder er færdig på gymnasiet.

Hvordan det hele kommer til at foregå med eksaminer og lignende, er dog endnu uvist. Det vil den kommende tid afgøre.

- Vi har talt med særligt HF-klasserne om, at de jo reelt kan ende med at skulle have årskarakterer i stedet for at skulle til eksamen. Problemet her er bare, at de ikke normalt får årskarakterer, så de skal op på hesten og være med, idet man næsten kun kan vurdere det ud fra deres præstation nu, lyder det fra rektoren, som har svært ved at se, at man kan udskyde noget som helst i forhold til eksamen.

- Det ville dels være fjollet, at vi rykker studentereksamenerne til august, mens vi får nye elever. Dels vil der komme en prop i systemet, når folk skal ansøge om studie i sommerferien, mener rektoren, der dog ikke udelukker, at det kan ende med en aflysning af mundtlige og skriftlige eksamener.

- Så skal alle have årskarakterer, slutter hun.

arrow Tilbyder gratis lejebil til sundhedsmedarbejdere
27. marts 2020 kl. 07:44 Opdateret: kl. 20:20
arrow Ledende overlæge: Coronaplan fungerer
26. marts 2020 kl. 18:37 Opdateret: kl. 18:37
arrow Corona giver dagligvarebutikker på landet kronede dage
26. marts 2020 kl. 09:00 Opdateret: kl. 12:00
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk