22. juli 2019
Farvel til Sericol. Bygningerne i Løvegade i Slagelse bliver for tiden revet ned. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Farvel til Sericol. Bygningerne i Løvegade i Slagelse bliver for tiden revet ned. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Farvel til øjebæ - goddag til beboelig oase

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Farvel til øjebæ - goddag til beboelig oase
Slagelse - 01. marts 2018 kl. 06:10
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En jysk ejer, der blæste på stribevis af påbud fra Slagelse Kommune.

arrow Læs også: Forsinkede boliger står klar til næste sommer

En ruin, der agerede husly for forhutlede eksistenser, hjemløse romaer og narkomaner, og et faldefærdigt og til tider brændende eventyr i Slagelse, som nu nærmer sig sin afslutning.

Den tidligere skiltefabrik Sericol på adressen Løvegade 67, som lukkede for godt og vel 15 år siden, er så godt som nedrevet. Arbejdet pågår i øjeblikket, og om bare to år vil grunden være forvandlet.

Det siger ejendomsinvestor Jacob Vestergaard, som har købt og overtaget grunden fra den jyske ejer Troels Christian Vejby, der i den grad har bidraget til panderynker hos Slagelse Kommune.

Den forhenværende ejer har nemlig ad flere ombæringer blæst påbud om afspærring og nedrivning en lang march. Lige så længe har han angiveligt været i kontakt med Jacob Vestergaard, som har budt på grunden flere gange.

Det skriver Sjællandske.

- Men det er først her for ganske nylig, at vi er blevet enige om prisen, fortæller Jacob Vestergaard, som uddyber, at han og den nu tidligere Sericol-ejer har været i kontakt i knap seks år.

Efter Jacob Vestergaard i slutningen af 2017 formelt overtog grunden, er det gået hurtigt på ejendommen, som ellers har ligget brak lige siden lukningen af skiltefabrikken kort efter årtusindskiftet. Han har boliger på bedding.

Projektet drejer sig om i alt 61 lejemål fordelt på små, mindre lejligheder og nogle større familieboliger, som får plads længst nede mod Vestre Skole og det grønne areal, som Jacob Vestergaard har måttet tilkøbe.

De forventes alle klar om 24 måneder. De første allerede næste sommer.

- De vil blive færdige i etaper, og tidsplanen er to år. Her vil det hele være klar, men indflytningen vil ske løbende, siger han.

At der bliver rift om boligerne på Sericol-grunden, er han ikke i tvivl om. Derfor er det også allerede nu muligt at skrive sig op - og endda betale 5.000 kroner for en foreløbig lejekontrakt, så du også er sikker på en bolig, når den dag oprinder. Det kan ske på hjemmesiden www.atlantia.biz.

Jacob Vestergaard fortæller i den forbindelse, at der til jul vil være opført en prøvebolig, som kan inspiceres af potentielle, fremtidige lejere.

arrow Største ejendomshandel i flere år
06. februar 2019 kl. 05:50 Opdateret: kl. 15:39
arrow Øjebæ fjernet for otte måneder siden: Nu tages spadestikket
17. november 2018 kl. 07:20 Opdateret: kl. 20:22
arrow Ejer af øjebæ nærmer sig frist for nedrivning
16. januar 2018 kl. 06:10 Opdateret: kl. 15:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk