26. oktober 2020
Bestyrelsen for Hashøj Kraftvarmeforsyning håber på, at man meget hurtigt kan komme i gang med at bygge det nye værk, så varmeprisen kan blive sat ned igen. Foto: Arne Svendsen
Bestyrelsen for Hashøj Kraftvarmeforsyning håber på, at man meget hurtigt kan komme i gang med at bygge det nye værk, så varmeprisen kan blive sat ned igen. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Varmeværk må vente på kommunegaranti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varmeværk må vente på kommunegaranti
Slagelse - 25. januar 2020 kl. 08:50
Af Arne Svendsen

Selv om Hashøj Kraftvarmeforsyning forleden fik ja til at bygge sit nye varmeværk med varmepumpe og flis af kommunens udvalg for miljø, plan og miljø, er kommunegarantien for et lån på 32 millioner kroner til byggeriet, der skal sikre lavere rente på lånet, dog ikke helt på plads.

arrow Læs også: Biogasværk er reddet - lavere varmepris mulig

- Vores afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet indenfor fire uger fra afgørelsen, og garantien vil ikke blive givet, før vi har sikkerhed for, at det vi giver kommunegaranti til, også er det vi har vedtaget, siger Jørgen Grüner.

Han mener dog, at det projekt man har vedtaget, er det mest samfundsøkonomiske.

- Men det er da beklageligt, at de to værker ikke kunne enes om en aftale i en overgangsperiode, og at det kan føre til en lukning af Hashøj Biogas, siger Jørgen Grüner, der ikke mener, at kommunegarantien skal til yderligere politik debat, da den ifølge ham er »implicit« i godkendelsen.

Viceborgmester Villum Christensen (LA) , mener, at det på alle måder er en skidt løsning, der lægges til.

- Og da kommunen skal garantere, må det også være en sag, der får en grundig politisk drøftelse. Det vil være min holdning, at der ikke skal gives kommunegaranti til et nyt værk, siger Villum Christensen efter at have læst artiklen i Sjællandske fredag.

Her blev der rejst kritik af beslutningen omkring værket og de store varslede prisstigninger til forbrugerne.

- Kommunen må bruge sine muskler til at få banket uoverensstemmelserne på plads mellem de to værker, siger Villum Christensen.

Hvilket dog afvises af Jørgen Grüner, der siger, at man ikke kan gøre mere.

Formand for Hashøj Kraftvarmeforsyning, Ole Worm, siger at det vil være helt afgørende for varmeforbrugerne, at værket etableres, og at der er tale om den bedste og mest samfundsøkonomiske løsning.

Han siger videre, at årsagen til det klart vil fremgå på tirsdag, hvor der er orienteringsmøde for andelshaverne i Dalmosehallen. Formanden siger også, at det er en enig bestyrelse, inklusive to medlemmer udpeget af kommunen, der står bag beslutningerne i sagen.

arrow Nok et forsøg på at redde biogasværk
07. februar 2020 kl. 05:38 Opdateret: kl. 16:41
arrow Debatten bølger inden varmemøde
28. januar 2020 kl. 07:25 Opdateret: kl. 22:10
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk