Torsdag var en del unge samlet på Ceresengen i Korsør, hvor de badede og hørte temmelig høj musik. Det var noget generende for de omkringboende, og en politipatrulje kørte derfor til stedet og bad de unge om at slukke musikken.
Det gjorde de, og patruljen kørte fra stedet.
Men da politibetjentene ikke længe efter igen kørte forbi for at se, om alt var roligt, var musikanlægget igen blevet tændt.
De unge havde tydeligvis ikke forstået budskabet. Derfor beslaglagde betjentene musikanlægget med en besked om, at ejeren kunne hente det fredag på Slagelse Politistation.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her