13. juni 2021
Når unge LGBT+-personer mødes på Bredegade 10 i Slagelse, er der ofte »fri leg«. Her er det nemlig ikke så vigtigt, hvad man laver - det handler »bare« om at være sammen i et trygt rum og møde ligesindede.  Christopher Trung Paulsen (th.) er ikke selv en del af LGBT+-miljøet, men var alligevel initiativtager til »Baros«. Tilbuddet har nemlig manglet længe, mener den unge Venstre-politiker, der sidder i Slagelse Byråd.
Når unge LGBT+-personer mødes på Bredegade 10 i Slagelse, er der ofte »fri leg«. Her er det nemlig ikke så vigtigt, hvad man laver - det handler »bare« om at være sammen i et trygt rum og møde ligesindede. Christopher Trung Paulsen (th.) er ikke selv en del af LGBT+-miljøet, men var alligevel initiativtager til »Baros«. Tilbuddet har nemlig manglet længe, mener den unge Venstre-politiker, der sidder i Slagelse Byråd.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge fra LGBT-miljøet mødes i unikt fællesskab: - Man behøver ikke frygte, hvad andre tænker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Unge fra LGBT-miljøet mødes i unikt fællesskab: - Man behøver ikke frygte, hvad andre tænker

Unge LGBT+-personer i hele landet kæmper med ensomhed og frygten for at blive diskrimineret. Men i Slagelse mødes unge på tværs af seksualitet to gange om ugen. Her finder de et fællesskab og en forståelse, der får dem til at føle sig accepteret og gør det nemmere at være til.

Slagelse - 17. maj 2021 kl. 13:03
Af Fleur Sativa

Et rum til at være sig selv. Det bliver to gange om ugen skabt på Bredegade 10 i Slagelse, hvor unge med en anden seksualitet eller kønsidentitet end flertallet kan mødes. Og bare være.

- Der behøver ikke ske noget særligt. Det ligger lidt i navnet »Baros«. For vi skal »bare være os«. Og ofte betyder det mest for dem, der kommer her, at kunne mødes og snakke, fortæller Christopher Trung Paulsen, der i efteråret var initiativtager til at starte fællesskabet, der altså, som han nævner, har fået navnet »Baros«.

Foruden at være en af de frivillige her sidder han i Slagelse Kommunes byråd for Venstre og er generelt aktiv i socialt, frivilligt arbejde. Derfor kunne Christopher Trung Paulsen også trække i de tråde, der skulle til, så LGBT+-fællesskabet blev en realitet.

For ifølge ham var han langt fra den første, der fik tanken.

Ida manglede fællesskab

Det gjorde blandt andre 21-årige Ida Mikkelsen også. Ligesom Christopher Trung Paulsen er hun en af de frivillige i Baros, men har til forskel fra ham selv mærket at mangle netop den form for fællesskab, som hun i dag er med til at skabe.

Artiklen fortsætter efter billedet...

21-årige Ida Mikkelsen er frivillig i »Baros« og selv en del af LGBT+miljøet. Også hun mener - ligesom Christopher Trung Paulsen - at fællesskabet har manglet i Slagelse Kommune. Foto: Anders Ole Olsen

Ida Mikkelsen er biseksuel, og før tilbuddet i Slagelse åbnede, søgte hun ind mod København for at finde et fællesskab af ligesindede.

- Men især når man går i gymnasiet, er der ikke tid til hele tiden at rejse til København for at se sine venner. Og jeg kunne godt mærke, at jeg manglede denne her form for forståelse. Så hvis man sad et sted og sagde: »Wow, se lige hende der, hun er megaflot«, så ville folk ikke sige »øh, hvad?«, men i stedet sige »øh ja, enig«. Altså: Man behøvedes ikke tænke over, hvad man sagde, fordi man blev forstået, forklarer Ida Mikkelsen.

Mødet med andre, der havde det på samme måde som hende selv, gav med andre ord Ida Mikkelsen følelsen af at være »normal«. Noget, som flere unge fra LGBT+-miljøet ellers ofte søger på internettet.

Flere føler sig ensomme

Et fællesskab med folk, der forstår en, er nemlig vigtigt.

En rapport udarbejdet af Als Reserach for Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) viser for eksempel, at en stor del af LBGT+-personer føler sig ensomme. Og generelt har de en frygt for at blive diskrimineret i mødet med ikke-LGBT-personer.

Ifølge rapporten føler 28 procent af LGBT+-personer sig således ensomme. Til sammenligning gælder det »kun« fem procent af den generelle befolkning.

Ifølge Ida Mikkelsen og Christopher Trung Paulsen er formålet med fællesskabet Baros derfor at unge kan komme og møde nye venner. Netop fordi de her kan være sig selv. På den måde de har lyst til at være sig selv.

Og faktisk fylder emner om seksualitet ikke ret meget.

Artiklen fortsætter efter billedet...

De unge mødes ikke nødvendigvis for at snakke om deres seksualitet, men fællesskabet »Baros« giver et frirum, hvor de unge kan være dem selv og spejle sig i andre, der er som dem, lyder det.

- Nogle vil gerne snakke om det (deres seksualitet, red.). Men andre nyder bare at være i et selskab, hvor de ikke behøver tænke over det, fordi de føler sig accepteret og forstået, forklarer Ida Mikkelsen.

- Her (i Baros, red.) behøver de ikke tænke særligt over, hvad de siger eller gør, fordi de ikke skal forklare sig og frygte, at de bliver dømt på det, uddyber hun.

Behøver ikke lægge låg på sig selv

Følelsen af at slappe mere af i selskabet med andre ligesindende unge, genkender 15-årige Kelly, der her i avisen kun ønsker sit fornavn bragt, men som Sjællandske kender identiteten på.

Ligesom andre unge LGBT+-personer har hun før fundet fællesskaber på internettet, indtil hendes mor foreslog hende at benytte tilbuddet i Slagelse.

- Siden det genåbnede, har der kun været én gang, hvor jeg ikke har været her, forklarer Kelly, der definerer sig selv som »genderfluid«.

Det betyder, at hun med egne ord nogle dage føler sig mest som en pige og andre dage mest som en dreng. Hendes køn er med andre ord »flydende«, men hun forelsker sig kun i piger. Det har hun vidst, siden hun var omkring 11-12 år gammel.

"Der gik lang tid, før jeg fortalte nogen om det. Men det er blevet nemmere."
- Kelly, 15 år, definerer sig selv som både dreng og pige under betegnelsen »genderfluid«

- Der gik lang tid, før jeg fortalte nogen om det. Men det er blevet nemmere, fortæller Kelly, der dog kun har en enkelt ven, der også definerer sig selv som genderfluid. Og han bor på Fyn.

- Vi skriver kun sammen. Så at komme her (i Baros, red.) gør det nemmere at være social ansigt til ansigt, fortæller Kelly, der ikke er den eneste genderfluid, der kommer i fællesskabet.

- Det giver en følelse at at være tilpas. Fordi man ikke behøver at lægge låg på sig selv eller frygte, hvad andre tænker, vurderer hun.

Fællesskabet Baros henvender sig til unge i alderen 13 til 25 år. Men på grund af nuværende coronarestriktioner er der lige nu - og foreløbig frem til 23. maj - kun åbent for unge under 18 år.

Foruden at være en af de frivillige I Baros sidder Christopher Trung Paulsen også i Slagelse Kommunes byråd for Venstre og er generelt aktiv i socialt, frivilligt arbejde. Derfor kunne han trække i de tråde, der skulle til, så LGBT+-fællesskabet blev en realitet. Foto: Anders Ole Olsen

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk