Klokken 15.39 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en melding om, at der var sket et trafikuheld på Skælskør Landevej mellem Gerlev og Lundforlund. Her var tre biler kørt sammen i tæt tåge.
Ifølge vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Vestervig var ingen personer kommet alvorligt til skade.
Der var kødannelse i kølvandet på uheldet, hvor andre bilister blev henvist til alternative ruter. Der var totalt spærret for en stund.
Efter en times tid var vejen dog atter åben og farbar.
Der er ingen meldinger om, hvor mange personer der har været involveret i uheldet, eller hvordan uheldet er sket.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
06:00 | Miljøbevidst motorsav |
00:01 | Lav din egen gratis flis |