18. maj 2021
Det tegner til, at det fulde projekt for Fisketorvet skal føres ud i livet trods fordyrelsen. Illustration: Slagelse Kommune
Det tegner til, at det fulde projekt for Fisketorvet skal føres ud i livet trods fordyrelsen. Illustration: Slagelse Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Torverenovering bliver langt dyrere end forventet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torverenovering bliver langt dyrere end forventet
Slagelse - 03. maj 2021 kl. 10:13
Af Per Vagnsø

Den generelt høje efterspørgsel på både håndværkere og byggematerialer ser ud til at gøre den planlagte renovering af Fisketorvet med bevarelse og udnyttelse af den gamle bunker omkring 1,5 millioner kroner dyrere, end der ellers var lagt op til.

Derfor skal byrådets erhvervs- og teknikudvalg på sit næste møde tage stilling til, om projektet skal gennemføres i fuldt omfang, eller andre løsninger skal i spil.

Prisen for projektet på Fisketorvet var oprindelig sat til 4,2 millioner kroner, og selv om den kommunale administration ikke kender det nøjagtige beløb efter prisstigningerne, opererer kommunen med en udvej, hvor de 1,5 millioner kroner, som skulle bruges på renovering af Træskogården, i stedet hales over til Fisketorvet, så dét projekt kan gennemføres i fuldt omfang.

- Vi skal lave det ordentligt

Formanden for erhvervs- og teknikudvalget, Villum Christensen (LA), går ind for denne løsning.

- Jeg er overbevist om, at vi skal gøre projektet på Fisketorvet færdigt, og vi skal lave det ordentligt, når nu vi skal i gang. Vi skal udnytte mulighederne fuldt ud, og jeg tror også, at det ender dér, siger Villum Christensen.

Planen er, at bunkeren på Fisketorvet, som der på et tidspunkt var tale om at rive ned, blandt andet skal udnyttes til udstillinger, og der skal føres en stor »spansk trappe« hen over den. Bunkeren skal have en ny indgang til hver kuppel og være tilgængelig for gangbesværede.

Når både kommunens administration og udvalgsformanden peger på den løsning, hvor de manglende penge til Fisketorvet tages fra projektet for Træskogården, hænger det også sammen med, at det ikke udelukkende vil være negativt at udsætte renovering af parkeringspladsen i Træskogården til 2022 eller '23, fordi dette projekt også vil blive ramt af prisstigninger.

Flere muligheder

Når udvalget mødes for at se på sagen, er der dog også andre muligheder inde i billedet, som formanden altså ikke er lun på.

Én løsning kunne være at lave et nyt og billigere projekt for Fisketorvet og alligevel ikke bevare bunkeren.

Politikerne kunne også vælge at gennemføre begge projektet nu og begge i en lavere kvalitet. Dermed kunne begge projekter føres ud i livet nu, men:

»Den åbenlyse ulempe er, at især Fisketorvet vil blive udført i en meget ringere kvalitet, der ikke er torvets placering og betydning værdig. For eksempel vil det betyde, at alle belægninger udføres i beton i stedet for tegl og granit«, hedder det i administrationens oplæg til udvalget.

Den sidste mulighed er at give en tillægsbevilling på 1,5 millioner til Fisketorvet og eventuelt en halv million til Træskogården.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk