22. oktober 2018
De to brødre på henholdsvis 20 og 28 fra Slagelse blev torsdag varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage efter noget af en svirretur, hvor de både slog en mand ned, truede en anden med en kniv samt begik hærværk på flere biler.
De to brødre på henholdsvis 20 og 28 fra Slagelse blev torsdag varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage efter noget af en svirretur, hvor de både slog en mand ned, truede en anden med en kniv samt begik hærværk på flere biler.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To brødre gik amok i brandert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To brødre gik amok i brandert
Slagelse - 20. juli 2018 kl. 06:00
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet fik onsdag aften klokken 23.34 en anmeldelse om såkaldt kvalificeret vold på Marievangsvej i Slagelse. To mænd - begge med bopæl på samme adresse i Slagelse og henholdsvis 20 og 28 år gamle - havde slået en anden mand ned. De to mænd blev anholdt kort efter på Løvegade, og det viste sig, at de havde en lang række af forseelser bag sig i løbet af aftenen.

Ud over at de altså havde slået manden ned, havde de også begået hærværk mod mindst fire parkerede biler på Vestergade. De havde både ridset bilerne med nøgler og hoppet rundt oven på bilerne. Da en mand påtalte deres uforskammede opførsel, blev han truet på livet med en kniv af den 20-årige.

Begge gerningsmænd var tydeligt påvirkede, og på vej fra Slagelse til Næstved spyttede den 28-årige flere gange i politiets køretøj, lige som han på et tidspunkt tog en bid af sædet foran sig.

Efter en afsvaling i detentionen i Næstved blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 13 - sigtet for trusler på livet, overtrædelse af våbenloven, knivloven og for hærværk.

- De blev begge varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage, oplyser anklagerfuldmægtig Laura Kiær til Sjællandske.

- Har de givet nogen forklaring på deres opførsel?

- De forklarede i retten, at de begge var kraftigt alkoholpåvirkede og derfor ikke kunne huske noget som helst, siger anklageren.

Grundlovsforhøret varede en lille times tid, men det var alligevel sparsomt med konkrete oplysninger fra de to brødre.

De kunne ikke redegøre for, hvorfor en person skulle slås ned - eller hvorfor flere biler på Vestergade skulle udsættes for hærværk.

- Nej, de fastholdt begge, at de intet kunne huske, og derfor heller ikke kunne erkende de forskellige forhold, siger anklageren.

De to mænd er begge kendt af politiet i forvejen for »sammenlignelige forhold«, som det hedder.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk