Tirsdag aften klokken 22.30 var to mænd - begge fra Slagelse og på henholdsvis 23 og 22 år - angiveligt på Pokemon-jagt. Den virtuelle leg førte dem tilfældigvis til Kærlighedsstien nær Slagelse Arrest, hvor de - som den ene fortalte - hørte en indsat råbe.
Fra den anden side af muren lød det dog mest, som om de to mænd forsøgte at kommunikere med en indsat - og det er jo ikke tilladt, så derfor ilede et par betjente ud til mændene, der fastholdt, at de var uskyldige Pokemon-jægere, og at de forsøgte at flygte, da de så betjentene, fordi de »havde fanget dén Pokemon, de jagtede«. De to »jægere« endte dog med selv at blive indfanget og sigtet for ulovlig forbindelse med fanger. Senere på aftenen blev de begge løsladt igen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her