3. august 2021
Redegørelsen om fangeflugt indeholdt personfølsomme oplysninger. Nu får ministerium hård kritik.
Redegørelsen om fangeflugt indeholdt personfølsomme oplysninger. Nu får ministerium hård kritik.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilsyn udtaler alvorlig kritik af ministerium efter fangeflugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tilsyn udtaler alvorlig kritik af ministerium efter fangeflugt

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har fået en begmand, og de embedsfolk, der brød persondatasikkerhed, da de offentliggjorde redegørelse om fangeflugten fra psykiatrisygehuset i 2019, må stå skoleret.

Slagelse - 13. juni 2021 kl. 20:50
Af Carsten Lysdal

En spektakulær fangeflugt, hvor en 24-årig bandeleder i november 2019 tog flugten fra psykiatrisygehuset i Slagelse og senere blev anholdt i Barcelona og dømt, er endt ud i alvorlig kritik af Justitsministeriet.

Det skyldes ikke håndteringen af selve flugtsagen som sådan, men det faktum, at ministeriet i sin redegørelse af forløbet - offentliggjort på Folketingets hjemmeside den 3. februar 2020 - brød persondatasikkerheden.

Forsvarsadvokaten for den undvegne fange, der var fængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, klagede den 28. februar til ministeriet over offentliggørelsen, idet den indeholdt følsomme personoplysninger i form af helbredsoplysninger, »ligesom den indeholdt oplysninger om strafbare forhold, der ikke havde været offentligt tilgængelige forud for offentliggørelse af redegørelsen,« lyder det i meddelelse fra Datatilsynet.

Rettede ikke fejl med det samme

Justitsministeriet behandlede sagen, blandt andet i form af en høring til Rigspolitiet, men blev først opmærksom på, at sagen skulle indberettes som et brud på persondatasikkerheden, den 11. december 2020, hvorefter der straks blev iværksat sletning af redegørelsen fra de hjemmesider, hvor den var offentliggjort.

Ifølge minister på området, Nick Hækkerup (S), er der tale om menneskelige fejl.

- Der er i denne sag sket en klar og meget beklagelig fejl i håndteringen af følsomme personoplysninger. Det understreges også af, at Datatilsynet nu har udtalt alvorlig kritik af ministeriet. Dels skulle de medtagne personoplysninger aldrig have været offentliggjort, dels skulle der have været handlet hurtigere, da man blev bekendt med fejlen. Der er tale om en menneskelig fejl, lyder det i en orientering til Folketingets medlemmer den 3. juni.

Tilsyn: Ulovligt

Redegørelsen indeholdt oplysninger om den flygtede fanges helbred og oplysninger om ikke tidligere offentliggjorte strafbare forhold. Herudover lægges det efter det oplyste ligeledes til grund, at der i det offentliggjorte var personoplysninger, der ikke skulle have været inkluderet i teksten.

De forhold lægges til grund for den alvorlige kritik fra Datatilsynets side, hvori man også fremhæver, at der »er sket en ulovlig videregivelse af personoplysninger, hvorfor tilsynet finder, at der er sket et brud på persondatasikkerheden, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 12.«

Ministeriet skulle have set, at noget var galt, konkluderes det ydermere:

»Det er Datatilsynets vurdering, at Justitsministeriet som minimum skulle have gennemgået dokumentet og vurderet, om der af dette fremgik oplysninger, der efter gældende regler ikke kunne offentliggøres. Ved ikke at gøre dette har Justitsministeriet overtrådt databeskyttelsesforordningens artikel 32 om passende sikkerhed.«

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk