18. november 2018
Finn Vedel Pedersen, udviklingskonsulent i Slagelse Kommune, var efterfølgende glad for det store fremmøde. Han fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan pengene bliver brugt.
gallery icon

Se billedserie

Finn Vedel Pedersen, udviklingskonsulent i Slagelse Kommune, var efterfølgende glad for det store fremmøde. Han fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan pengene bliver brugt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor interesse for opstartsmøde - hvordan skal 100.000 bruges?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for opstartsmøde - hvordan skal 100.000 bruges?
Slagelse - 27. september 2018 kl. 07:00
Af Niklas Asp Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et fugletårn, en ny rutsjebane, et rekreativt område eller et ansigtsløft til stranden omkring Noret. Det var nogle af de idéer, der blomstrede til det første opstartsmøde i »Borgerne bestemmer« tirsdag klokken 19.00 i Tårnborg Forsamlingshus.

Over 100 mennesker, som først deltog i Tårnborg fællesspisning, havde sat sig til rette, da udviklingskonsulent i Slagelse Kommune Finn Vedel Pedersen introducerede konceptet og kriterierne.

I alt er puljen på 100.000 kroner til lokalområdet omkring Tårnborg, som er fordelt således: 8.000 kroner til Tjæreby, 12.000 kroner til Musholm og 80.000 til Tårnborg-området.

De 100.000 kroner kan søges af både privatpersoner, foreninger eller grupper, og det er ikke givet på forhånd, at alle pengene skal gå til et projekt - de kan sagtens spredes ud på flere.

- Det er meget forskelligt, hvordan lokalområderne vælger at bruge pengene, men nu har vi kørt projektet i flere omgange, og der er altid mange idéer til, hvordan borgerne ønsker at bruge de 100.000 kroner, fortæller Finn Vedel Pedersen.

I Vemmelev gik pengene eksempelvis til belysning i Enghaveparken, og det er blot en af de ting, som de 100.000 kroner i »Borgerne bestemmer«-projektet er blevet brugt til.

Ny forening til stede
Blandt de mange fremmødte sad tre bestyrelsesmedlemmer fra den nyopstartede forening »Tårnborg esport« og spidsede ører.

De er på nuværende tidspunkt i gang med at finde sponsorer og midler til foreningen, og formanden for Tårnborg esport, Thomas Sonne Arvidson, håber, at de kan få del i de 100.000 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk