20. september 2021
Bente Cilleborg er tidligere ejer af  Nødsporet, stationskiosken på Korsør Station. Hun mener, at kiosken er vital for, at stationen kan fungere optimalt.
Bente Cilleborg er tidligere ejer af Nødsporet, stationskiosken på Korsør Station. Hun mener, at kiosken er vital for, at stationen kan fungere optimalt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stationskiosk har været lukket i 15 måneder: Ingen til at hjælpe, hvis der sker en ulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Stationskiosk har været lukket i 15 måneder: Ingen til at hjælpe, hvis der sker en ulykke

Mere end 15 måneder efter den seneste ejer af Nødsporet stoppede med at gøre virksomhed på stationskiosken på Korsør Station, er der stadig ikke fundet en ny ejer. - Hvis der sker en ulykke ved perronen eller ved sporene, er der ikke nogen, som kan hjælpe. Kiosken har en berettigelse alene af den grund, siger tidligere ejer Bente Cilleborg.

Slagelse - 28. juli 2021 kl. 12:53
Af Rasmus Lauge Hansen

15 måneder. Så lang tid har Nødsporet, stationskiosken på Korsør Station, stået ubemandet.

Passagerene må derfor være beredt på, at stationen udelukkende kan bruges til transit.

Lukkede efter et år

Den tidligere ejer Mallak Ahmad Ali overtog kiosken fra Bente Cillesborg i 2019. Mallak Ahmad Ali havde dog kun kiosken i lidt over et år, inden virksomheden lukkede, viser virksomhedregistret.

Det ærgrer Jim Sjøgreen, at kiosken godt femten måneder efter stadig holder lukket. Han er repræsentant for Korsør pendlerklub. Jim Sjøgreen fortæller, at han ikke har set lokalerne holde åbent.

- Det er brandærgerligt. Jeg synes generelt, at Korsør station har været underprioriteret, siger han.

Reddede toilet

Bente Cilleborg var ejeren af kiosken, inden den tidligere ejer Mallak Ahmad Ali overtog Nødsporet.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at kiosken ikke er åben længere. Det går ikke, at man ikke har en kiosk på stationen, siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Korsør station oppefra. Jim Sjøgreen håber på at få løst situationen, så pendlerne fra Korsør igen kan få mulighed for at bruge kiosken. Foto: Skråfoto / Kortforsyningen.dk

Det er især grundet pendlerne ved Korsør Station. Ifølge Trafikstyrelsens »trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032« er der dagligt 2600 passagerer, som kører til og fra Korsør Station.

- Vi bliver nødt til at tænke på, hvilken by vi gerne vil være. Vi er nødt til at arbejde sammen for at få en ordentlig togstation, siger hun.

Det manglende faste personale på stationen bekymrer Bente Cilleborg.

- Hvis der sker en ulykke ved perronen eller ved sporene, er der ikke nogen, som kan hjælpe. Kiosken har en berettigelse alene af den grund, siger hun.

Lokummet brændte

Repræsentanten for Korsør pendlerklub er også nervøs for den manglende kiosk. Han frygter, at det vil skabe en sneboldeffekt, som vil betyde, at toilettet på stationen vil blive lukket. Det kæmpede Bente Cilleborg imod tlbage i 2018.

- Jeg får ros af kunderne for, at der nu igen er et åbent toilet. Og jeg er da også glad for, at det lykkedes at få DSB på andre tanker, sagde Bente Cilleborg til Sjællandske ved lejligheden, hvor DSB accepterede at holde toilettet åbent, hvis Bente Cilleborg formåede at stå for driften.

Med ren håndkraft stod hun dermed for at holde toilettet pænt og renligt, men nu er der ikke længere en ildsjæl, som kæmper for stationen. Det vil skabe en væsentlig forringelse, mener Jim Sjøgreen.

I dag er toilettet et betalingstoilet og holder kun åbent i dagtimerne.

- Jeg frygter, at toilettet er væk indenfor et par år, siger han.

Toilettet bliver

DSB Servicechef Jørgen Rasmussen oplyser til Sjællandske, at lokalet i øjeblikket er lejet ud til et firma, der hedder Observations Kavaleriet. Det er en virksomhed, der er placeret i Brønshøj. Lejeaftalen afsluttes dog ved udgangen af denne måned.

Jørgen Rasmussen fortæller tilmed, at passagerne som rejser til og fra Korsør station ikke skal være nervøse for at miste toilettet på station. Det er nemlig ikke i DSB's planer.

Han fortæller til Sjællandske, at DSB ønsker aktivitet på stationen. Det har dog tidligere vist sig ikke at være en rentabel forretning at drive kiosk på stationen. Han forstår godt bekymringen i forhold til at mangle nogle fast gående medarbejder på stationen.

- Men det er også tilfældet for mange andre stationer, som er større end Korsør station. Der er ikke en garanti for, at der er en kiosk på alle stationer, siger han.

Sjællandske har forsøgt at få fat i indehaveren af Observertaions Kavaleriet. Det har ikke kunnet lade sig gøre inden avisens deadline.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk