17. oktober 2019
Det var Jeanette Kjærgaard Christiansens egen datter, Inanna på bare seks år, der ønskede at samle cigaretskod op, efter hun havde set dem ligge rundt omkring. Udover cigaretskod samlede de en enkelt pose med forskelligt plastik ind. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Det var Jeanette Kjærgaard Christiansens egen datter, Inanna på bare seks år, der ønskede at samle cigaretskod op, efter hun havde set dem ligge rundt omkring. Udover cigaretskod samlede de en enkelt pose med forskelligt plastik ind. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Station flød med 4909 cigaretskod: Nu har familie samlet dem op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Station flød med 4909 cigaretskod: Nu har familie samlet dem op
Slagelse - 24. april 2019 kl. 09:33
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Våde, nedtrådte eller næsten lige blevet smidt. For en familie fra Høng blev påskedag brugt noget anderledes end til at samle påskeæg ind fra haven: Søndag tog de i stedet til Slagelse, hvor de på Slagelse Station samlede cigaretskod op fra vejen og ned i poser.

Men også her måtte de ofte bukke sig ned.

For på en ellers kort strækning blev der indsamlet i alt 4909 henkastede skod. Noget, der kom som et chok for familien:

- Det er sindssygt tankevækkende, at der ligger så meget. Men det gjorde der. Så jeg måtte se, om der overhovedet var skraldespande sat op, som folk kunne smide skodderne i, forklarer Jeanette Kjærgaard Christiansen, der sammen med sin datter Inanna på seks år og sønnen Alexander på 11 valgte at samle cigaretskodderne ind.

- Men der var skraldespande. Så jeg ved ikke, hvorfor de (cigaretskod, red.) lå på jorden, fortæller hun.

På trods af de opsatte skraldespande endte Jeanette Kjærgaard Christiansen og hendes to børn at samle cigaretskod op i tre timer. Først foran 7-eleven nær stationens busstoppested og derefter forbi busstoppestedet 430R til og med 480R. En strækning på kun omkring fem meter.

Derudover fyldte familien bare en enkelt pose med andet affald.

På landsplan udgør cigaretskod nemlig den største del af det afffald, der samles op fra gader og veje. Det viser de seneste tal fra Hold Danmark Rent ud fra en undersøgelse foretaget i 2016.

Her skønnes det, at der bliver smidt op til ni millioner skod på gaden eller i naturen i Danmark hver eneste dag. På årsplan bliver det til cirka 3 milliarder skod.

Det var af den grund Jeanette Kjærgaard Christiansens egen datter, Inanna på bare seks år, der ønskede at samle cigaretskod op, efter hun havde set dem ligge rundt omkring:

- Vi var på besøg hos børnenes bedsteforældre, og så så Inanna og jeg, at der lå cigaretskod på Slagelse Station, og så spurgte hun, om vi ikke kunne komme tilbage og samle dem op, fortæller Jeanette Kjærgaard Christiansen og henviser til, at hendes datter Inanna var blevet inspireret af tegneserier, hun havde set:

- Inanna ville gerne hjælpe »Motor Mille« og Ramasjang, der i øjeblikket har fokus på plastik og affald i havet, forklarer Jeanette Kjærgaard Christiansen.

Cigaretfiltre indeholder nemlig små fibre bestående af cellulose acetat, et semisyntetisk materiale, og dermed en type plastik, som er op til fem år om at blive nedbrudt. Derudover indeholder cigaretskod også cadmium ligesom batterier, der kan frigives i naturen og senere indtages af mennesker.

Og det kan være farligt, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Cadmium er nemlig et kræftfremkaldende tungmetal, som planter kan optage fra jorden. Det kan derfor ophobes i de fødevarer, som mennesker og dyr spiser.

Derudover kan henkastede cigaretskod være særligt farlige for små børn, der undersøger ting ved at putte det i munden, oplyser organisationen. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er små børn nemlig mere følsomme overfor nikotin end voksne og kan derfor blive forgiftede af at spise bare et halvt cigaretskod.

En dødelig dosis nikotin for børn er desuden på bare ti milligram, oplyser Kræftens Bekæmpelse. Til sammenligning indeholder hel cigaret omkring ni-30 milligram nikotin.

Derfor håber Jeanette Kjærgaard Christiansen, at der vil blive taget hånd om problemet fra både borgernes og politisk side:

- Det er virkelig skidt for vores vores miljø, hvis plastikken havner i naturen og havet, og derfor er vi nødt til at gøre en indsats, så det ikke ender i vores fødekæde. Det gælder om, at vi alle tager ansvar, rydder op efter os selv og vores nærmeste, fortæller hun efter med egne øjne at have set, hvor slemt problemet er, og slår derfor fast:

- Vi har slet ikke råd til at lade være, siger Jeanette Kjærgaard Christiansen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk