13. juni 2021
Da Philip Bagge (th.) og Toke Lorentzen fra den islamkritiske gruppe »Patrioterne Går Live« mødte op på Motalavej i Korsør, var de iført skudsikre veste, men dem blev af de politiet bedt om at tage af. Ifølge de to demonstranter, ville de fremprovokere reaktioner for at bevise, at der i Danmark er et problem med ytringsfriheden. Privatfoto
Da Philip Bagge (th.) og Toke Lorentzen fra den islamkritiske gruppe »Patrioterne Går Live« mødte op på Motalavej i Korsør, var de iført skudsikre veste, men dem blev af de politiet bedt om at tage af. Ifølge de to demonstranter, ville de fremprovokere reaktioner for at bevise, at der i Danmark er et problem med ytringsfriheden. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sparkede til Koranen og tilsvinede Muhammed: Men beboere holdt sig væk - og demonstrant fik bøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sparkede til Koranen og tilsvinede Muhammed: Men beboere holdt sig væk - og demonstrant fik bøde

Fredag eftermiddag demonstrerede folk fra den islamkritiske gruppe »Patrioterne Går Live« på Motalavej i Korsør. Men reaktionen, de forventede, udeblev, og i stedet fik en af demonstrationens hovedpersoner en bøde for at indlede sig i slagsmål.

Slagelse - 14. maj 2021 kl. 20:31
Af Fleur Sativa

- Må jeg lige se den store møgkøter?

En kvindestemme henvender sig til en mand iført en skudsikker vest, der i sin ene hånd holder en hundesnor. For enden af den er Koranen, som han svinger rundt med, fastspændt.

Kort efter bliver profeten Muhammed kaldt for et »svin«, mens der undskyldes for sammenligningen overfor det danske landbrug.

Og alt dette kunne man således opleve, hvis man var på Motalavej i Korsør fredag eftermiddag. Eller hvis man fulgte den livestreaming, der blev sendt på den islamkritiske Facebookgruppe »Patrioterne Går Live«.

Her demonstrerede folk fra gruppen nemlig med den begrundelse, at de ønskede at teste ytringsfriheden.

Ikke forventet reaktion

- Der er områder i Danmark, hvor man indenfor ytringsfrihedens og grundlovens rammer ikke kan få lov til at ytre sig, som vi har lov til. Og hvis man skal, skal man have bevæbnede mænd med sig, forklarer den ene mand fra gruppen, Toke Lorentsen, der på et tidspunkt ifører sig en T-shirt med teksten »Fuck Islam«.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Toke Lorentzen ifører sig på et tidspunkt en T-shirt med teksten »Fuck Islam«. Også denne bliver han af politiet bedt om at tage af, efter han bliver sigtet og får en bøde for at indlede til slagsmål. Privatfoto

De bevæbnede mænd, han nævner, er det fremmødte politi, som skal skal sikre, at den anmeldte demonstration, hvor Koranen blandt andet bliver sparket og sat ild til, foregår fredeligt.

Blandt andet derfor beder politiet på et tidspunkt Toke Lorentsen om at tage T-shirten af, ligesom han og en anden af demonstrationens deltagere, Philip Bagge, bliver bedt om at fjerne deres skudsikre veste, da det er et brud på våbenloven at være iført på offentligt tilgængelige steder uden forudgående anmeldelse hos politiet.

Beskyttelsen er der umiddelbart heller ikke behov for. Trods provokationer får demonstranterne nemlig ikke den reaktion, som de forventede og håbede på.

Ingen mødte op fra start

På Motalavej er der ikke mødt nogen op for at overvære demonstrationen, som er én ud af i alt seks planlagte demonstrationer forskellige steder i landet fredag og lørdag.

Og kun en enkelt gang - efter halvanden time og kort efter en kvinde har grint højlydt ud af et vindue - henvender en gruppe unge mænd sig og beder demonstranterne om at stoppe provokationerne mod Islam.

Det ender ud i en mindre konflikt mellem Toke Lorentzen og den ene unge mand, der har det meste af sin ansigt dækket og en hætte trukket over hovedet.

Toke Lorentzen skubber manden i brystet, hvorefter den unge mand svarer igen ved at slå ud med en knyttet næve. Et optrin, som koster Toke Lorentzen en sigtelse og en bødestraf for at indlede til slagsmål. Men ifølge ham er han den forurettede.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Gruppe »Patrioterne Går Live« var under demonstrationen i Korsør svært utilfredse med politiet, hvilket de også flere gange gav udtryk for. Privatfoto

- Jeg skubber ham, fordi han er maskeret, og fordi han beder os om at stoppe med at filme, siger han til Sjællandske og uddyber, at han i det hele taget er stærkt utilfreds med politiet.

For eksempel skulle demonstrationen være afholdt et andet sted på Motalavej, siger Toke Lorentzen.

- Vi ville have stået ude foran nummer 57, fordi vi er i tvivl om, om man kan stå der og ytre sig, som man har lov til. Men det måtte vi sjovt nok ikke, forklarer han og erkender, at dagens reaktioner ikke var som forventet.

Bøder for 6.000 kroner

Alligevel mener Toke Lorentzen og de andre fra »Patrioterne Går Live«, at deres påstand om, at man i Danmark ikke kan ytre sig, som man vil, blev bekræftet ved besøget på Motalavej.

- Hvis jeg siger »fuck« til nogens religion, bliver de provokeret i så høj grad, at politiet er nødt til at møde op og være bevæbnet. Det siger alt, synes jeg, fastslår han.

- Men kan du forstå, at det kan virke provokerende?

- Ja.

- Hvordan ville du selv reagere, hvis du blev provokeret af noget?

- Jeg ville gå den anden vej eller lade være med at gøre noget, siger Toke Lorentzen.

Det, som de fleste på Motalavej øjensynligt altså også valgte at gøre ved fredagens demonstration. Derefter tog gruppen »Patrioterne Går Live« videre til Vollsmose, men blev her forsinket, da de først skulle forbi politigården i Slagelse. Toke Lorentzen modtog i alt bøder for 6.000 kroner, oplyser han til Sjællandske.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk