19. oktober 2021
Første spadestik til nyt landstrømsanlæg på Amerikakajen. Klar med spaden er medlem af havnens bestyrelse og borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen, i midten havnens formand, Hans Henrik Christiansen og til højre havnedirektør Jimmi Jørgensen.   Foto: Korsør Havn
Første spadestik til nyt landstrømsanlæg på Amerikakajen. Klar med spaden er medlem af havnens bestyrelse og borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen, i midten havnens formand, Hans Henrik Christiansen og til højre havnedirektør Jimmi Jørgensen. Foto: Korsør Havn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spadestik til landstrøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spadestik til landstrøm

For syv millioner kroner landstrømanlæg er under etablering på Amerikakajen. Anlægget er mobilt, så det er ikke spildt, hvis Stigsnæsplanerne udvikler sig.

Slagelse - 14. oktober 2021 kl. 08:10
Af Helge Wedel

Vejen mod en mere grøn erhvervshavn i Korsør blev markeret med en spade forleden som begyndelsen på etablering af et landstrømanlæg for samlet syv millioner kroner på Amerikakajen.

Det nye anlæg skal fremover forsyne skibe med strøm, så de ikke skal have egne dieselgeneratorer kørende under ophold i Korsør Havn. Derudover kan anlægget levere strøm til havnens elektriske kraner og laste/losseudstyr.

- Landstrømsanlægget er en af milepælene i vores udvikling mod at blive en moderne og fremtidssikret erhvervshavn. En milepæl der både handler om grøn omstilling, om at udvikle en grøn erhvervshavn og om at være nabovenlig og visionær, siger Hans Henrik Christiansen, der er formanden for Korsør Havn .

80 procent af skibene

Anlægget gør det muligt at levere strøm til 80 procent af de skibe, som anløber Amerikakajen. Det er ikke muligt med fuld dækning, fordi nogle skibe er for gamle til at modtage landstrøm.

Landstrømsanlægget ventes at reducere havnens samlede udledning af C02 ved skibsanløb med 60 - 70 procent: Amerikakajen er valgt, da den benyttes af de største skibe, og hvor kranerne bruges mest. Af den samlede pris syv mio. kroner er de 1,5 mio. kr. et tilskud fra EU-midler.

Mobil løsning og Stigsnæs

Det nye landstrømanlæg bygges samtidig med, at blandt andet havnedirektøren, havneformanden og borgmesteren netop i denne uge besøger havnen i Stigsnæs for at se på mulighederne for at lade den blive en del af det nye aktieselskab, som Korsør Havn skal omdannes til

Landstrømmen består af fem udtag monteret i Amerikakajen og to mobile containere væk fra kajen, der rummer selve strømanlægget. Erfaringerne fra Amerikakajen skal bruges til at vurdere, om der skal etableres landstrøm i øvrige kajafsnit på Korsør Havn.

- Netop det mobile og det faktum, at vi ikke låser en stor investering til en bestemt del af havnen, er et af de elementer vi har lagt vægt på i projektet , da det er afgørende, at Korsør Havn møder fremtiden med optimale muligheder for udvikling og omstilling - både som forretning og i forhold til grøn havnedrift, siger havnedirektør Jimmi Jørgensen.

Medlem af bestyrelsen for Korsør Havn og borgmester John Dyrby Paulsen (S) mener, at havnen med etableringen af anlægget er et godt eksempel for andre virksomheder på, hvordan det nytter at bidrage til den grønne omstilling.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk