20. oktober 2019
Som et led i planen mod ghettoer i Danmark mister Dzemal Zukancic, hans kæreste og deres to børn snart deres hjem på Schackenborgvej i Ringparken. De skal derfor genhuses, men de lejligheder, de er blevet tilbudt, er enten for små eller for dyre. Siger de nej, er de dog overladt til dem selv. Foto: Fleur Sativa
gallery icon

Se billedserie

Som et led i planen mod ghettoer i Danmark mister Dzemal Zukancic, hans kæreste og deres to børn snart deres hjem på Schackenborgvej i Ringparken. De skal derfor genhuses, men de lejligheder, de er blevet tilbudt, er enten for små eller for dyre. Siger de nej, er de dog overladt til dem selv. Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smidt ud af ghettoen: Familie føler sig tvunget på gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smidt ud af ghettoen: Familie føler sig tvunget på gaden
Slagelse - 09. oktober 2019 kl. 07:03
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En, to, tre. Foran hoveddøren står flere sko. Nogle er sat pænt. Andre er bare taget af. »Her må bo mange«, når jeg at tænke. Men jeg når ikke at tælle præcis, hvor mange, før en mand åbner døren, træder til side og slår armene ud.

arrow Læs også: Boligmarked tvinger tvangsflyttet familie ud i dobbelt så høj husleje

- Hej. Kom ind, siger han og peger med den ene arm i retning mod køkkenet.

De sidste 21 år har Dzemal Zukancic boet her i lejligheden på Schackenborgvej i Ringparken i Slagelse. Det er i hvert fald sådan, han selv præsenterer det. For andre ville sige, at han har boet i en ghetto.

Og netop derfor skal Dzemal Zukancic, hans kæreste Eriza Kurtovic og deres to børn - otte-årige Verdad og Jasmina på tre - snart flytte. Ikke bare fra ghettoen. Men fra deres hjem.

Smidt ud på grund af jobsituation

- Drikker du cola, spørger Dzemal Zukancic og viser mig ind i stuen.

En sofa i beige farver står i kontrast til det røde og bløde tæppe, der dækker det meste af gulvet. »Så bliver underboen ikke forstyrret af børnene, når de løber og leger«, konstaterer Dzemal Zukancic, før jeg selv spørger.

Men i dag er hensynet til naboer ikke hans største bekymring.

Som et led i planen mod såkaldte ghettoområder i Danmark skal lejligheden på tredje sal med de to børneværelser, det åbne køkken og den store stue nemlig snart sælges for at give plads til andre typer boliger end almene lejligheder

For at folk, der ikke er Dzemal Zukancic, kan bo der.

- Det er som om, at vi er en slags »kategori B mennesker«. Vi er ikke noget værd. Sådan er det bare, konstaterer han, mens han ryster på hovedet og med en fast bevægelse finder forskellige papirer frem.

Dzemal Zukancic er nemlig på kontanthjælp. Det samme er hans kæreste, der for tiden er i jobaktivering. Selv har Dzemal Zukancic en godkendt arbejdsskade, står der på én af papirerne.

Den fik han efter flere år hos slagterivirksomheden Danish Crown. Et arbejde, der med tiden gav ham dårlig ryg, dårlige skuldre og flere allergier, fortæller han. Lejligheden på tredje sal bor familien derfor blandt andet i, fordi huslejen er billig.

Men alligevel er det netop familiens jobsituation og manglende indtægt, der gør, at de ikke længere må bo på Schackenborgvej, der er en del af Ringparken.

30 familier skal flytte

Boligområdet figurerer nemlig på ghettolisten, da det falder ind under flere af de kriterier, som politikerne på Christiansborg har opstillet for listen. Blandt andet, at for mange står udenfor arbejdsmarkedet, for mange har begået kriminalitet og for mange har ikke-vestlig baggrund.

Men fordi Slagelse Almennyttige Boligselskab (SAB) har valgt at sælge boligafdelingen Schackenborgvænge til en privat investor, er det kun de beboere, der falder under indkomstkravet, der skal flytte.

Uden et salg havde beboere, der faldt under samtlige ghettokriterier, skullet tvangsflyttes. I dag rammer planen mod ghettoer derfor »kun« omkring 30 familier i kvarteret, der til nytår skal flyttes til andre områder.

Og fordi de - ligesom Dzemal Zukancic og hans familie - er tvunget ud, har Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB) pligt til at genhuse dem. Det sker ved, at beboerne tilbydes en ny lejlighed, som boligselskabet finder. Herefter er det op til beboerne selv, om de ønsker at takke ja til tilbuddet.

Men gør de ikke det, bliver beboerne overladt til dem selv og skal på egen hånd finde et nyt sted at bo. Og netop de lejligheder, som Dzemal Zukancic og hans familie er blevet tilbudt, er enten for små eller for dyre, mener de.

- Vi skal kunne bo der med to små børn, og der skal være plads til deres legetøj på værelserne, ligesom der skal være plads til en seng, et skab og et skrivebord. Og det var der ikke i det første tilbud, vi fik, forklarer Dzemal Zukancic og peger derefter ned i de papirer, han har lagt frem på stuebordet.

Tilbudte boliger er for dyre

De to andre lejligheder, som familien er blevet tilbudt, koster henholdsvis 11.050 kroner og 10.579 kroner om måneden i husleje inklusiv vand og varme. På en regning fra juni, fremgår det, at familien i den nuværende lejlighed betalte 6.428 kroner for de samme udgifter.

Skal de flytte ind i én af de tilbudte lejligheder, vil det derfor koste datteren Jasmina hendes plads i børnehaven. For familien har ikke råd til begge dele.

Samtidig vil de skulle sælge nogle af de ting, de ejer. For ved at sige ja til én af de tilbudte lejligheder, skal de betale enten 20.947 kroner eller 15.186 kroner i indskud og første måneds husleje.

- Vi har ingen opsparing. Vi har kun vores indskud fra denne lejlighed, sukker Dzemal Zukancic, mens han må konstatere, at netop indskuddet er modregnet i opgørelsen for de tilbudte lejligheder.

For det er netop fordelen ved at sige ja til tilbuddet om genhusning. Indskuddet fra den nuværende lejlighed kan familien »tage med sig«. Problemet er bare, at de tilbudte lejligheder ikke er tilsvarende i pris. Og hvis familien takker nej, mister de hele deres indskud og skal selv på boligjagt.

Et øjeblik løfter Dzemal Zukancic den ene hånd fra papiret op til hovedet. Han er egentlig enig i, at der skal gøres noget ved landets ghettoer. Men hvis familien siger ja til de lejligheder, de er blevet tilbudt, har de endnu færre penge til dem selv.

Samtidig har han svært ved at se, hvad han og hans families fraflytning fra området gør af forskel. For hans straffeattest er ren, konstaterer han. Og i øjeblikket har familien faktisk råd til at betale regningerne.

- Lovgivning er lovgivning. Og så må vi flytte. Det har jeg ikke noget imod. Men de tvinger os på gaden på denne måde. Og hvad skal der blive af os der, spørger Dzemal Zukancic retorisk og skubber papirerne fra sig.

arrow Boligselskaber vil tilbyde opsagte familier en forlomme
10. oktober 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 20:31
arrow Boligsalg er godkendt
29. august 2019 kl. 06:10 Opdateret: kl. 15:18
arrow Boligselskab sælger stort antal ghetto-lejligheder
28. juni 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 17:52

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk