26. april 2019
26-årig risikerer fængsel for hærværk og trusler mod indehaver af bilforhandler. Kammerats sag behandles særskilt.
26-årig risikerer fængsel for hærværk og trusler mod indehaver af bilforhandler. Kammerats sag behandles særskilt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smadrede biler hos forhandler i raseri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smadrede biler hos forhandler i raseri
Slagelse - 18. marts 2019 kl. 06:10
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To mænd, hvoraf den enes sag behandles mandag ved Retten i Næstved, kan godt begynde at spare op og berede sig på en tur bag tremmer. Deres hærværk mod fem biler hos Slagelse Bilsalg tilbage i september - nærmere bestemt den 4. september klokken 18.10 - kan nemlig koste dem såvel fængselsstraf som store erstatningskrav, hvis de kendes skyldige.

arrow Læs også: 40 dages fængsel for at smadre biler i raseri

Tiltalen lyder blandt andet på, at de to skal have smadret en håndfuld biler med hjulnøgler, ligesom de skal have hoppet på tage og kølerhjelme, hvorefter de ifølge anklageskriftet stak hul i flere af bilernes dæk med en springkniv.

Den 26-årige mand, som sidder for retten i dag mandag, er i 2014 blevet idømt en foranstaltning, men den ventes ophævet, hvorfor en tur bag lås og slå venter.

Sjællandske har i dagene efter beskrevet episoden, og i september var det en tydeligt rystet indehaver af Slagelse Bilsalg, der samtidig var en del af udlejningskæden One2Move på daværende tidspunkt, der udtalte sig.

Det var nemlig ikke bare hærværk uden forudgående kontroverser, der var tale om.

Ifølge såvel politi som indehaver havde de to mænd lejet en bil og var efterfølgende kørt til Tyskland, hvor den havarerede.

Det gjorde de to mænd så gale i skralden, at de kontaktede bilforhandleren på Bornholmsvej i en tone, der ikke ligefrem syntes konstruktiv.

- De to mænd var slet ikke til at snakke ned, da de ringede til mig. Jeg blev kaldt det ene og det andet. Det var generelt en meget hård og truende tone, jeg blev mødt med, fortalte indehaveren til avisen dengang, ligesom han forklarede, at han sørgede for en tysk taxi til at fragte de to tilbage til Danmark. Til en pris på 1000 euro, hvilket forhandleren betalte.

Med det var der dog ikke sat punktum i sagen.

Forud for hærværket var de to mænd nemlig troppet foran værkstedet på Slagelse-adressen, hvor de havde indbudt til en alvorssamtale med indehaveren. Den ene var hætteklædt, mens den anden ikke havde noget imod at give sig til kende.

Politiet anholdt de to på gerningsstedet.

arrow Truede sig til vanvittig taxatur - og smadrede fem biler
07. september 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 19:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk