21. april 2021
Du kan for tiden blæse p-skiven en lang march, hvis du altså parkerer på en kommunal parkeringsplads. Der er ingen p-vagter til at kontrollere. Den virkelighed kan dog snart ændre sig.
Du kan for tiden blæse p-skiven en lang march, hvis du altså parkerer på en kommunal parkeringsplads. Der er ingen p-vagter til at kontrollere. Den virkelighed kan dog snart ændre sig.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med at blæse på regler: Den kommunale p-vagt ser ud til at vende tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med at blæse på regler: Den kommunale p-vagt ser ud til at vende tilbage
Opdateret 27. februar 2021 kl. 19:28
Slagelse - 27. februar 2021 kl. 11:00

Der sættes formentlig snart et punktum for lovløsheden i Slagelse, hvad angår parkanter, der pt. kan stille deres kareter alle steder, de vil, så længe der er tale om en kommunal og ikke privat parkeringsplads.

arrow Læs også: Slut med ulovligt parkerede biler: By uden kommunal p-vagt vil nu på jagt efter en

Risikoen for at blive snuppet, rettere blive pålagt en parkeringsafgift, er nemlig lig nul. Der er ingen kommunal parkeringsvagt ansat.

Det slutter dog formentlig snart. I hvert fald presser flere, herunder de handelsdrivende, på for, at der igen indføres parkeringskontrol.

Det kræver en tilladelse fra Vejdirektoratet og Rigspolitiet om en hjemtagelse af kontrollen og i den forbindelse en indgåelse af en driftsaftale med Aalborg Kommune, hvis eget selskab, Parkeringskontrol Nord, der i forvejen varetager kontrollen i cirka 25 andre kommuner, har tilbudt kommunen at stå for kontrollen.

Sagen er på erhvervs- og teknikudvalgets møde mandag. Det vil i sidste ende være byrådet, der træffer den endelige beslutning.

Kontrollen kan være en realitet efter sommer i år.

Et ønske længe

Blandt andre Business Slagelse har presset på for en ordning, fordi handelsdrivende og kunder i stor stil kan se medborgere parkere, hvor de har lyst, og ikke mindst blive holdende længe, selv om der teknisk set er tidsbegrænsning.

Med en aftale med Parkeringskontrol Nord vil det da heller ikke blive en pebret fornøjelse for Slagelse Kommune, hvor politikere ikke ønsker en ordning, som kommunen selv driver og står for.

Vurderingen fra forvaltningen er, at tiltaget »utvivlsomt« vil bidrage til en bedre parkeringskultur i Slagelse Kommune, hvis der indføres regelmæssig parkeringskontrol.

- Hvis det besluttes at indføre kommunal parkeringskontrol, vil et samarbejde med Aalborg Kommune være den mest smidige model. Det vil kræve ulige store resurser at opbygge en egen organisation til denne relativt lille opgave, skriver forvaltningen desuden.

Opgaven forventes at være udgiftsneutral for vejmyndigheden, da driftsomkostningerne bliver dækket af parkeringsafgifter.

50 procent af bruttoindtægten skal overføres til Rigspolitiet, mens resten går til administration af ordningen. En aftale med Ålborg Kommune vil efterlade en indtægt på cirka 15 kroner pr. opkrævet afgift til Slagelse Kommunes vejmyndighed.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk