23. oktober 2019
Nikolaj Bjørk Christensen (til højre) bliver øverste ansvarlige for lokalforeningerne under Venstres Ungdom. Til venstre den nyvalgte formand Kristian Lausten. Privatfoto
Nikolaj Bjørk Christensen (til højre) bliver øverste ansvarlige for lokalforeningerne under Venstres Ungdom. Til venstre den nyvalgte formand Kristian Lausten. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse-dreng til tops i Venstres Ungdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse-dreng til tops i Venstres Ungdom
Slagelse - 17. september 2019 kl. 07:13
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Venstres Ungdom i weekenden holdt deres årlige landsstævne, blev Slagelse-drengen Nikolaj Bjørk Christensen valgt som ny landsnæstformand.

Han skal fremover udgøre ledelsen af ungdomspartiet sammen med den ligeledes nyvalgte formand Kristian Lausten.

- Jeg er utrolig stolt over at blive valgt som næstformand for VU. Det er en stor ære og en kæmpe tillid medlemmer af VU har vist mig, som jeg vil gøre mit allerbedste for at leve op til, siger Nikolaj, der er 22 år op opvokset i Slagelse.

De sidste par år har han dog boet på Amager, da det er tættere på CBS, hvor han studererer erhvervsøkonomi og kommunikation.

Som næstformand er han nu øverste ansvarlig for lokalforeningerne i Venstres Ungdom, noget som han er utroligt glad for.

Selv meldte Nikolaj sig ind i Venstres Ungdom i 2015 efter at have deltaget i et intro-arrangement. Hurtigt efter blev VU hans store fritidsinteresse. Det tog for alvor fart under folketingsvalget i 2015.

Sidenhen har Nikolaj været formand for VU Slagelse og VU i Region Sjælland, samt det seneste år været medlem af forretningsudvalget.

Nu glæder han sig så til at komme i gang.

- Lokalforeningerne er det vigtigste i VU, og at jeg nu står i spidsen her, er jeg utroligt glad for, siger Nikolaj efter valget.

Han var også meget aktiv ved det seneste folketingsvalg.

Udover at være ansvarlig for VU's folketingsvalgkamp, så var han kampagneleder for Venstre i Slagelses folketingskandidat, Morten Dahlin.

Og som tidligere formand for VU Slagelse er relationen til tidligere borgmester, Sten Knuth, også god. Nu håber han, at det kan bruges til at styrke samarbejde mellem VU og Venstre, men også være med til at give VU øget politisk indflydelse.

- I VU kæmper vi for mere fleksibilitet i uddannelsessystemet. Noget som jeg ved Morten Dahlin også går ind for. Derfor håber jeg at vi i samarbejde kan få sikret det, siger Nikolaj Bjørk Christensen, der bestemt ikke afviser, at han fremover vil gå efter en politisk karriere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk